Jivaro er en række indianske folk i junglen i det sydlige Ecuador og nordlige Peru. Jivaro omfatter shuar, aguaruna, achuar og huambisa og udgør med et anslået befolkningstal på i alt 100.000 én af de største oprindelige etnolingvistiske grupper i Amazonas i dag. Jivaro er populært kendt som hovedjægere. Hovederne af nedlagte fjender, i reglen andre jivaro, skrumpedes tidligere til appelsinstørrelse. Skrumpehovedet formodedes at give ejerne overnaturlig magt.

Sprog

Jivaro-sprogfamilien omfatter fem sprog: achuar-shiwiar tales af ca. 5000, aguaruna af ca. 38.000, candoshi af ca. 3000, huambisa af ca. 9000 og shuar af ca. 47.000. Mange er tosprogede, idet de også taler spansk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig