Indianere er de folk, som sammen med inuit og aleuter udgør den oprindelige befolkning i Nord-, Syd- og Mellemamerika og på De Caribiske Øer.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet indianer kommer via tysk fra spansk indiano 'indisk, inder'.
- Også kendt som
-
indfødte amerikanere, oprindelige amerikanere
Da Columbus i 1492 krydsede Atlanterhavet og nåede Caribien, troede han fejlagtigt, at han var kommet til Indien. På baggrund af den misforståelse har indianer lige siden været brugt om den nye verdens oprindelige befolkninger.
Betegnelsen indianer bruges i dag i en videre betydning end blot at henvise til fysisk afstamning og fænotypiske karakteristika. Både kultur, sprog og identitetsopfattelse lægges til grund for definitionen af, hvem der er indianer.
Tidligere antropologiske studier af indianere begrænsede sig ofte til enkelte lokalsamfund, og indiansk kultur og identitet blev sat i direkte forbindelse med tiden før mødet med europæerne. Selvom den langvarige isolation fra resten af verden har betydet, at udviklingen på de amerikanske kontinenter på mange måder har haft sit eget forløb, er moderne indiansk kultur og identitet imidlertid på godt og ondt et resultat af mødet med europæerne.
Ordet indianer er forskelligt ladet, alt efter hvor i den amerikanske verden man er. I Latinamerika har indio således en negativ og nedladende klang, og den indianske befolkning kaldes i stedet ofte campesinos ('landboere') eller indígenas ('oprindelige'). I det meste af det engelsksprogede Nordamerika kan indian være forbundet med såvel negative som positive værdier, hvorfor den mere neutrale betegnelse Native American ('indfødt amerikaner') ofte benyttes.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.