Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

campa

Oprindelig forfatter Veber Seneste forfatter Redaktionen

campa, nu oftest kaldet ashaninka, indianerbefolkning i jungleområderne på Andesbjergenes østlige udløbere i det centrale Peru. Med ca. 55.000 mennesker udgør de en af de største nulevende indfødte befolkninger i Amazonas. De tilhører arawaksprogfamilien og baserer deres eksistens på svedjeagerbrug, jagt, indsamling, fiskeri, daglejerarbejde og salg af afgrøder. Et stærkt koloniseringspres gennem de seneste årtier har medført talrige konflikter med nybyggerne. Gennem egne politiske organisationer har campaerne opnået jordrettigheder i visse dele af deres territorier.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Veber: campa i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53824