Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bororó

Oprindelig forfatter NiFo Seneste forfatter Redaktionen

bororó, indianerfolk i Brasilien, sprogligt forbundet med ge. Bororó har en blandingsøkonomi, hvori fiskeri i floderne, jagt og indsamling konkurrerer i betydning med svedjeagerbrugets maniok- og majsafgrøder. Bororó er især kendt for en kompliceret social organisation, der klart afspejles i landsbyplanen. Husene er anbragt i en cirkel eller halvcirkel rundt om mandshuset og den offentlige og ceremonielle fællesplads. Husenes indbyrdes placering er betinget af samfundets overordnede sociale organisation, mens forholdet mellem det centrale mandshus og periferiens beboelseshuse afspejler forholdet mellem kønnene og mellem landsbyens offentlige og private områder. Se også Amazonas (folkeslag).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Fock: bororó i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49877