• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sioux

Oprindelige forfattere UHv og Veber Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/25923/=ud_a_74312.mp3?revision=1

Prærieindianere i Nordamerika i begyndelsen af 1800-t.

Prærieindianere i Nordamerika i begyndelsen af 1800-t.

sioux, prærieindianere, hvis områder i begyndelsen af 1800-t. strakte sig fra Minnesota til Rocky Mountains' forbjerge.

De tre hovedgrupper, santee, yankton og lakota, omfattede hver især en række undergrupper. Da erhvervelsen af heste sydfra for alvor tog fart midt i 1700-t., antog de vestlige grupper den nomadiske prærielivsform baseret på bisonjagt.

I anden halvdel af 1800-t. kæmpede de mod amerikansk fremtrængen og fik 1868 ved en traktat tilkendt et område vest for Missourifloden, som skulle være deres for bestandig.

Annonce

1876 var de med til at vinde Slaget ved Little Bighorn, men selvom amerikanerne tabte slaget, optrappede de i de følgende år deres militære kampagner mod siouxindianerne.

Med den samtidige udryddelse af præriens store bisonflokke måtte de udsultede indianere til sidst overgive sig til en fremtid i seks mindre reservater under amerikansk kontrol. I 1990'erne findes i alt ca. 58.000 siouxindianere. De fleste lever i reservater i North og South Dakota, Montana, Nebraska og i Canada. Se også prærieindianere.

Sprog

Sprogfamilien sioux omfatter knap 20 sprog, hvoraf hovedparten tales af ganske få; de tre største er dakota (ca. 20.000), lakota (ca. 6000) og crow (ca. 4000).

Siouxsprog udtrykker normalt grammatiske kategorier vha. suffikser, og nogle har et aktivt kasussystem; se kasus.

Sioux er fjernt beslægtet med to andre nordamerikanske sprogfamilier, caddo og irokesisk. Se også nordamerikanske sprog.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulrik Hvilshøj, Hanne Veber: sioux i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159381