Klamath, indianere i plateaulandet i det sydlige Oregon og nordlige Californien, der førhen ernærede sig ved fiskeri, jagt og indsamling samt udstrakt handel med nabogrupper. I 1864 gjordes en del af deres territorium til reservat for klamath, grupper af modoc og yahuskin paiute. Klamath rådede over rige tømmerresurser og blev i 1954 frakendt status som anerkendt stamme med særlig beskyttelse; skov og jord blev solgt. I 1993 levede 70% af klamathbefolkningen under fattigdomsgrænsen. Klamath søges retableret som selvstyrende stamme; de udgør ca. 2700 individer (1993).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.