Rusinerne er et østslavisk folk på mellem 1 og 1,5 millioner mennesker, som lever i Karpaterbjergene i grænseområdet mellem Polen, Slovakiet, Ukraine og Rumænien samt i mindre enklaver i Ungarn og i Vojvodina i det nordlige Serbien. Størsteparten bor i det administrative område Zakarpatskaja Oblast i det vestlige Ukraine og tilhører enten den græsk-katolske eller russisk-ortodokse kirke.

Faktaboks

Også kendt som

ruthenere

I 1930'erne opnåede rusinerne selvstyre i en region i det østlige Tjekkoslovakiet. Regionen erklærede sig uafhængig 1939 under navnet Karpato-Ukraine, men blev umiddelbart efter selvstændighedsdeklarationen besat af Ungarn. Efter 2. Verdenskrig blev området indlemmet i Sovjetukraine, og rusinerne blev underlagt en betydelig assimilation. Siden 1989 har rusinerne i Ukraine igen fremsat krav om selvstyre, men de betragtes ikke som en selvstændig nationalitet. I Polen og Slovakiet opnåede de anerkendelse i begyndelsen af 1990'erne, mens de i Jugoslavien blev anerkendt allerede i 1950'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig