Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bretoner

Oprindelige forfattere AKnu og JER Seneste forfatter Redaktionen

Bretoner. Visse vejskilte i Bretagne har også tekst på bretonsk.

Bretoner. Visse vejskilte i Bretagne har også tekst på bretonsk.

bretoner, den bretonsktalende befolkning i den franske region Bretagne. Bretonsk identitet refererer både til det keltiske sprog bretonsk, til bondekulturen og til Bretagnes historie som selvstændigt hertugdømme indtil 1532 (se også Bretagne).

De bretonsktalende menes at være indvandret fra britannisktalende områder på De Britiske Øer i 300-t. e.Kr. Befolkningen i Bretagne har altid været sprogligt blandet. Især byernes indbyggere talte fransk, mens landbefolkningen talte bretonske dialekter. Administrative reformer efter 1789 og i 1800-t. forsøgte at gøre området sprogligt og kulturelt ensartet fransk. Fra 1880'erne dannedes bevægelser til bevaring og udbygning af bretonsk sprog.

I 1920'erne deltog bretonske regionalister i den pankeltiske bevægelse, der havde politisk føderalisme som mål. Efter 1968 blev bretonsk forbundet med politiske venstrepositioner i foreninger og partier med varierende radikalitet. Sprogpolitikken var central, og efter 1977 fik de bretonske friskoler under organisationen Diwan stor betydning; siden 1988 findes statsanerkendte bretonske skoler på alle niveauer, ligesom Bretagne fra 1986 har fået et vist selvstyre med regionalt råd. Bretonsk er dog stadig vigende som dagligsprog, og mange bretoner opfatter deres identitet som truet.

Annonce

Det bretonske sprog

Det bretonske sprog tilhører den britanniske gren af de keltiske sprog og er nærmest beslægtet med det uddøde kornisk, fjernere med walisisk.

Bretonsk er opdelt i fire nærtstående dialekter: kerneweg, leoneg og tregerieg i det vestlige Bretagne og det noget afvigende gwenedeg (fr. vannetais) på halvøens sydøstside. Der er konstrueret et fælles skriftsprog zedacheg, opkaldt efter brugen af zh for gammelt þ, hvor vannetais har h og de andre dialekter z, jf. fx ordet for 'bretonsk' brezhoneg, i vannetais brehoneg og i de andre dialekter brezoneg, svarende til walisisk brythoneg.

Den bretonske overlevering omfatter ud over isolerede småtekster og navnelister fra 900-1100-t. middelalderlige katolske dramaer og fra omkring 1850 litterære tekster. Sproget blev før 2. Verdenskrig talt af mere end 1 mio. mennesker, men stadig færre forstår og taler bretonsk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Knudsen, Jens Elmegård Rasmussen: bretoner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50875