Spæklampe, flad, halvrund inuitisk lampe af fedtsten, der brugtes i den traditionelle inuitkultur til varme, lys og kogested. Ved en mosvæge langs den lige side afbrændes spækolie fra sæl eller narhval. Det var kvindernes opgave at regulere flammen vha. en lille pind.