Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sæterdrift

Oprindelig forfatter KFer Seneste forfatter sthornval

sæterdrift, (1. led af no. seter, af oldn. sætr 'bolig for sommerlandbrug', afledn. af urnordisk *sāt-, beslægtet med da. sæde), sæterbrug, supplerende driftsform for bjergbønder, hvor højereliggende områder borte fra det dyrkede land udnyttes om sommeren til græsning for køer, geder og får. Dyrene vogtes og malkes, og alt efter område forarbejdes mælken på sæteren til smør, ost, myseost m.m. til vinterforråd. Sætere er faste græsningsområder, hvor der findes hytter eller huse. Sæterdrift var tidligere almindelig i Skandinavien, Alperne og Pyrenæerne, hvor sætere nu spiller en rolle for turismen. I Karpaterne og på Balkan har det stadig stor økonomisk betydning, og uden for Europa findes sæterbrug i fx Atlasbjergene i Nordafrika og i Kaukasus, Hindu Kush og Himalaya i Asien. Se også nomader og transhumance.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Klaus Ferdinand: sæterdrift i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168720