Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

reciprocitet

Oprindelig forfatter Liep Seneste forfatter Redaktionen

reciprocitet, gensidig udveksling. Begrebet er inden for antropologien udviklet af Bronisław Malinowski. Reciprocitet er udveksling af gaver og tjenester mellem to parter. Den findes i alle samfund, men er i traditionelle samfund et væsentligt led i samfundsøkonomien og i den sociale struktur. Claude Lévi-Strauss udvidede begrebet til også at omfatte udveksling af kvinder via ægteskaber. Se også gaveudveksling.

Annonce

Ordet reciprocitet kommer af latin reciprocitas, af reciprocus, se reciprok.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Liep: reciprocitet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149229