Side af sydafrikansk pas for Andrena Dimakatso Ntjebe, medlem af den etniske gruppe swazi. Frem til 1986 var det pålagt den sorte befolkning at bære indenrigspas på sig. Paslove skulle sikre en effektiv kontrol af de sorte indbyggere. Hvis de ikke kunne bevise, at de havde arbejde, kunne de risikere at blive sendt til det område, som passet angav som deres oprindelsessted. Med apartheidlovgivningen fra 1950'erne skærpedes reglerne, hvilket førte til omfattende protester. Det antages, at der blev arresteret over 17 mio. mennesker pga. overtrædelser af paslovene.

.

I 1994 udgav psykologen Richard J. Herrnstein og politologen Charles Murray The Bell Curve, som omgående blev en bestseller. Bogens titel hentyder til den klokkeformede normalfordeling, der fremkommer, når resultatet af intelligenstest i en stor population eller befolkning afbildes, fx som her, hvor man sammenligner resultaterne for 12.000 sorte og hvide amerikanere. Forfatternes tese om, at der var en konsistent, arveligt betinget gennemsnitlig forskel på ca. 15 IK-point til hvides fordel, som ikke kunne forklares ud fra sociale og uddannelsesmæssige forhold, blev brugt politisk som begrundelse for at fjerne særprivilegier og ekstraundervisning for dårligt stillede sorte, men blev samtidig også mødt med en storm af kritik fra snart sagt alle psykologer, statistikere og videnskabshistorikere, der arbejdede med emnet. Især blev de to forfattere kritiseret for at bruge arvbarhedsbegrebet heritabilitet forkert. Arvbarheden knytter sig til de personer, den er målt hos, ikke til forhold mellem grupper, og selv stor heritabilitet siger intet om, at de målte karakterer, her IK, ikke kan ændres drastisk, fx ved forbedrede sociale kår eller undervisning; genetisk betinget er ikke synonymt med uafvendelig.

.

Racisme er forestillinger om visse menneskeracers overlegenhed over for andre samt de diskriminerende handlinger, der knytter sig til sådanne forestillinger. Racisme bygger på den opfattelse, at menneskeheden kan inddeles i racer, som ikke bare har forskellige fysiske kendetegn, men også forskellige psykiske og moralske egenskaber. Ifølge racismen eksisterer der et hierarkisk forhold imellem disse, således at visse racer er andre overlegne.

En del sådanne antagelser vandt indpas i 1700- og 1800-t.s vestlige videnskab, men også før er idéer om racer og racistiske holdninger forekommet. En tro på visse racers overlegenhed over andre er ikke kun et europæisk fænomen, og racediskrimination er blevet praktiseret af og over for alle slags folkeslag verden over.

En mere systematiseret racistisk teori lanceredes bl.a. af den franske forfatter og diplomat Joseph-Arthur de Gobineau (1816-82) i Essai sur l'inégalité des races humaines (1853-55), der byggede på historiske, antropologiske og lingvistiske studier. Gobineau mente, at der var tre racer, den gule, den sorte og den hvide. Han mente, at race var en afgørende faktor i samfundsudviklingen, og at dekadence i et samfund skyldtes raceblandinger. I England gjorde Robert Knox (1833-69) sig til talsmand for, at de to racer sakserne og slaverne lå øverst i et hierarki af racer, mens fx jøder var disse underlegne (Races of Men, 1850). Mange af disse teorier blev først forkastet i midten af 1900-t. men spiller dog stadig en rolle på trods af udbredt enighed om at fordømme dem.

Den samfundsvidenskabelige og historiske forskning har i mange tilfælde peget på, at racisme og raceideologi har været knyttet til bestemte relationer mellem forskellige grupper i en befolkning og ofte til interesser af økonomisk og politisk art, således at racismen har legitimeret en dominerende gruppes undertrykkelse af andre ved at regne disse for mindreværdige; et eksempel er jødeforfølgelserne gennem tiderne. Racisme kan imidlertid ikke forklares ud fra enkelte faktorer af økonomisk eller politisk art, men har yderst sammensatte årsager. Den kommer til udtryk såvel blandt enkeltpersoner som mellem grupper af individer. En institutionaliseret racisme, som indebærer, at forestillinger om raceforskelle og tilsvarende forskelsbehandling er indbygget i et lands lovgivning og administrative praksis, kendes fra det nationalsocialistiske styre i Tyskland før og under 2. Verdenskrig og fra raceadskillelsen i Sydafrika. Fra 1700-t. blev slaveriet og slavehandelen retfærdiggjort med henvisning til de sortes racemæssige underlegenhed. Også bekæmpelsen af indianerne i USA i 1800-t. blev foretaget med udgangspunkt i bl.a. en racistisk tankegang. Mange forskere har peget på, at der i det indiske kastesystem ligger en racistisk ideologi.

Efter frigørelsen fra koloniherredømmet har tidligere og nuværende undertrykte folk kæmpet mod racismen, bl.a. gennem FN, og der blev i 1965 i FN vedtaget en konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Mange lande har en lovgivning, der forbyder racistiske handlinger og offentlige udtryk for racistiske holdninger. I Danmark er udbredelse af udtalelser, ved hvilke en gruppe af personer eller en enkelt person trues, forhånes eller nedværdiges bl.a. pga. race, strafbare efter Straffeloven § 266b. Forskelsbehandling pga. race inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed eller mht. adgang til steder og sammenkomster, der er åbne for almenheden, er ikke tilladt efter Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.

Fra 1980'erne og 1990'erne er der bl.a. i Europa fremkommet politiske synspunkter, og organisering på grundlag af disse, som er klart racistiske og vender sig imod indvandreres og flygtninges tilstedeværelse i de enkelte lande; dette har igen ført til demonstrationer og forskellige aktioner mod racediskriminerende handlinger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig