Monogami er en ægteskabsform, hvor en person kun må have én ægtefælle.
I nogle samfund tillades det ikke, at man gifter sig igen efter en ægtefælles død. Skilsmisse og nyt ægteskab kan også være forbudt. Monogami er reglen i kristne samfund, men i mange andre samfund er polygami, dvs. ægteskab med flere partnere, tilladt.
Inden for zoologien taler man om monogame dyrearter, når en han og en hun danner et par og ikke har andre partnere i yngletiden. Monogami er sjældent forekommende i dyreriget; det findes hos mange fugle og hos et fåtal af pattedyr. Hos visse arter, fx storken, kan parret holde sammen hele livet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.