Kulturmord er et begreb beslægtet med folkedrab (engelsk genocide). Kulturmord betegner undertrykkelsen af et folks kulturelle udfoldelsesmuligheder og livsgrundlag. Kulturmord behøver ikke at være tilsigtet, men medfører samfundsmæssig opløsning og identitetstab, som ofte har sygdom og selvmord til følge. Kulturmord er forekommet mange steder i verden og foregår stadig, særlig over for etniske minoriteter og indfødte eller oprindelige folk.