Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kula

Oprindelig forfatter Liep Seneste forfatter Redaktionen

kula, handelssystem i Melanesien, der først blev beskrevet af etnografen Bronislaw Malinowski i 1920. Kula er et fællesskab, der forbinder en ring af øer øst for Ny Guinea, ved at handelspartnerne igennem dristige kanotogter udveksler prydelser lavet af havskaller. Halskæder går den ene vej rundt i ringen, og armringe den anden. Disse kostbarheder findes i flere rangklasser, og deltagerne i kulaen forsøger ved gaver og magi at få deres partnere til at give dem prydelser af højere rang, som de kan give videre. Deltagerne kappes om at nå op mellem dem, der udveksler de mest ansete af disse statussymboler og derved vinde et ry, der når hele ringen rundt. I dag foregår kulaekspeditioner ofte med motorbåde, og deres afgang meddeles i lokalradioen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Liep: kula i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=111973