Klan, (af eng. clan, af kelt. clann 'familie, slægt, afkom', af lat. planta 'plante, skud'), inden for antropologien betegnelse for en unilineær slægtsgruppe, som sporer deres afstamning til en fælles enten reel eller mytisk forfader. Tilhørsforholdet til en klan indebærer et krav om intern solidaritet, der bl.a. manifesterer sig som gensidig hjælp, deltagelse i ceremonier og pligten til at hævne. Klanen opfylder en række forskellige funktioner og sørger fx for udvekslingen og cirkulationen af kvinder med andre klaner; samtidig er det en politisk enhed, der i forening med eller i dominansen over andre klaner udgør en stamme, et høvdinge- eller kongedømme; klanen kan endelig opfylde religiøse eller ceremonielle funktioner. Se også slægtskabssystemer.

Klanbegrebet nåede sin videste udbredelse inden for den gæliske kulturkreds, hvor mangelen på en stærk statsmagt skabte grobund for alternative sociale strukturer. De enkelte medlemmer støttede hinanden i stridigheder om jord, og alle var forpligtet til at yde tribut, calp, til høvdingen, toiseach, følge ham i krig og i visse tilfælde antage hans slægtsnavn. Alliancer på tværs af familierne nedbrød efterhånden de meget nære biologiske bånd, men de betød samtidig en styrkelse af klanernes rolle som sociale, økonomiske og militære enheder, en udvikling, som bl.a. lader sig aflæse af den gæliske renæssance i 1300-t.s Irland. Klanordningen i Skotland opløstes i 1747 efter de skotske højlænderes rejsning mod englænderne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig