Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kannibalisme

Oprindelige forfattere Kaul og Liep Seneste forfatter Redaktionen

kannibalisme, (afledn. af sp. caníbal, opr. 'folk fra Caribien', der af Columbus blev antaget for at være menneskeædere, se cariber), menneskeæderi, spisning af menneskekød. Der er to hovedformer, endokannibalisme, hvor de efterladte spiser dele af afdøde slægtninge, og eksokannibalisme, hvor fremmede spises, fx faldne fjender. I begge tilfælde er der formentlig en forestilling om, at den afdødes sjæl eller livskraft overføres til den spisende. Kannibalisme har således et rituelt aspekt, bortset fra nødstilfælde, hvor den er forekommet som den sidste udvej under sult.

Historie

De ældste vidnesbyrd om kannibalisme er fundet af kranier fra arkaisk Homo sapiens og neandertalere, der har fået kraniets bund (basis) omkring nakkehullet borthugget, antagelig for at skaffe adgang til hjernen, som fortæredes. Neandertalkraniet fra Monte Circeo i Italien med basis borthugget er blevet nedlagt omgivet af en lille cirkulær stensætning, hvilket understreger fundets rituelle karakter. I Norden findes spor af kannibalisme i forbindelse med marvspaltede menneskeknogler på bopladsen Dyrholmen fra Ertebølle-kulturen. I den rige gravhøj "Kung Björns Hög" (Hågahögen) i Uppland i Sverige fra yngre bronzealder fandtes marvspaltede knogler, hvilket formentlig afspejler fortæring af mennesker i forbindelse med en høvdingebegravelse.

Der findes omfattende, især ældre antropologiske beretninger om fænomenet. Det har i nyeste tid endnu forekommet, fx i Amazonområdet og på Ny Guinea, men har i 1900-t. været meget mere udbredt som forestilling end som realitet. Kannibalisme har hos mange folk været set som udtryk for umenneskelighed og har været tilskrevet fremmede. Endog folk, som selv praktiserede kannibalisme, kunne hævde, at de var menneskeædere på en "civiliseret" måde, mens andre stammer fx spiste spædbørn eller gnavede i deres egne lemmer. I kolonierne blev de hvide ofte af de indfødte mistænkt for kannibalisme. I vor tid spredes rundt om i verden lignende rygter om europæere, der kidnapper børn for at sælge deres organer til transplantation, en slags indirekte kannibalisme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul, John Liep: kannibalisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103756