• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hekseri

Oprindelig forfatter CKH Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

hekseri, trosforestilling, der i antropologien refererer til uheld, sygdom, død m.m. som resultat af riter eller iboende egenskaber hos en heks.

Personer, der anklages for hekseri, viser sig ofte at have ageret mod deres egen vilje. Andre forsøger derimod bevidst ved magi at påføre skader.

Troen på hekseri er udtryk for en måde at anskue verden på, og bl.a. socialantropologen E.E. Evans-Pritchard har vist, at hekseri kan ses som en form for logisk tænkning, der hjælper til at forstå det tilfældige og det onde i tilværelsen og orientere handling i forhold til det.

Annonce

Hekserianklager bruges i nogle samfund til at udtrykke og løse sociale konflikter såsom jalousi og nag. Når anklagen giver en uudtalt konflikt konkret form, tilskyndes parterne til at forholde sig dertil og løse problemet.

Troen på hekseri forekommer ikke kun blandt såkaldt primitive folkeslag, men findes også i visse landområder i Europa.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Kordt Højbjerg: hekseri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90062



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. hekseri Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik