Etnobotanik, studiet af planter hos en given befolkningsgruppe. I midten af 1950'erne blev det tænkt ind i den spirende kognitive antropologi, da Harold Conklin publicerede sit studium af det filippinske Hanunóofolks plantetermer. Siden har etnobotanikken fjernet sig fra at fokusere på klassifikationer som et særskilt emne til at studere disse i forbindelse med menneskers fortsatte forsøg på at tilpasse sig og udnytte deres fysiske omgivelser.

Planters indholdsstoffer

I forbindelse med planteindsamling falder det ofte naturligt for botanikeren at registrere oplysninger om planternes brugsværdi. Herbariesamlinger udgør derfor en vigtig resurse for etnobotanikken.

Planter udnyttes enten pga. strukturelle egenskaber i ved, fibre og latex eller pga. deres indhold af kemiske stoffer. Det kan fx være smagsstoffer, farve-, sæbe- eller duftstoffer, hallucinogener, stoffer, som hindrer eller afbryder graviditet samt stoffer med medicinsk virkning. Endelig bliver mange planter brugt pga. deres ornamentale værdi, eller fordi de tillægges symbolsk betydning i forbindelse med udførelsen af ritualer.

Mest omtalt er nok studiet af medicinplanter, hvilket skyldes, at mange gennembrud inden for sygdomsbehandling er opnået vha. planteindholdsstoffer. Medicinalindustriens interesse i at finde og undersøge disse stoffer rejser spørgsmålet om, hvem der har ret til at tjene penge på etnobotanisk viden, som jo ofte er en del af et folks kulturarv og derfor må høre under dets intellektuelle rettigheder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig