Dobbelt nedstamning, social struktur i samfund, hvor alle individer er tilknyttet to nedstamningsgrupper: en i mandslinjen og en i kvindelinjen. Grupperne har forskellige funktioner og har betydning for individet i forskellige situationer. Fx kan den fædrene gruppe være jordejende, mens den mødrene er forbundet med religiøs kult. Dobbelt nedstamning findes i nogle få samfund i Vest- og Sydafrika og i Oceanien.