• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

antropologi (Biologisk antropologi)

Oprindelige forfattere EThom og HCP Seneste forfatter vikalado

Biologisk antropologi, også kaldet fysisk antropologi, er betegnelsen for de videnskaber, der beskæftiger sig med mennesket som en biologisk organisme. Faget omfatter studier af menneskets udvikling, det biologiske grundlag for menneskets adfærd samt menneskets anatomiske og genetiske variation. Aber og menneskeaber er menneskets nærmeste nulevende slægtninge, og viden om deres udvikling, adfærd og økologi inddrages også. Biologisk antropologi udnytter tillige undersøgelser fra en række nabovidenskaber såsom arkæologi, etnografi, lingvistik, geologi og økologi.

I undersøgelser af menneskets biologiske variation kan indgå såvel menneskeskeletter fra forhistorisk og historisk tid som nutidsmennesker. Emnet kan fx være en sammenligning af geografisk adskilte skeletfund fra den europæiske jæger- og bondestenalder eller en undersøgelse af vækst, kropsstørrelse og alderssammensætning i en middelalderbefolkning ud fra skeletfund fra en kirkegård. Studier af nulevende befolkninger omhandler ofte undersøgelser af genetiske, fysiologiske og anatomiske tilpasninger til forskellige miljøbetingelser. Som eksempel kan nævnes blodets iltbindingsevne ved liv i stor højde, kropsbygningen ved forskellige klimaforhold eller mulige sammenhænge mellem AB0-blodtyper og modtagelighed over for visse sygdomme.

En særlig gren af den biologiske antropologi udgøres af palæopatologien, som består i undersøgelser af spor på knoglerne efter sygdomme eller fysiske skader.

Annonce

Den gren af biologisk antropologi, der beskæftiger sig særligt med menneskets oprindelse og udvikling, benævnes palæoantropologi. Palæoantropologien er hovedsageligt baseret på studier af skeletdele, herunder fossiler. Endvidere indgår analyser af den genetiske variation hos nulevende befolkninger samt undersøgelser af forarbejdede genstande og geologisk-fysiske forhold i nærheden af fundene. Et forskningsforløb inden for palæoantropologien omfatter som regel udgravning af skeletmateriale, bevaringsarbejde, rekonstruktion ud fra ofte dårligt bevarede fragmenter og endelig den egentlige videnskabelige bearbejdning. Denne omfatter opmålinger af knogler og anatomiske beskrivelser. Sidste trin i undersøgelsen er sammenligninger med andre fund og evt. placering af det nye fund i menneskets stamtræ.

I Danmark findes to institutioner, hvor der forskes i biologisk antropologi: Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet, Københavns Universitet og ADBOU, Antropologisk afdeling, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet i Odense.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen, Hans Christian Petersen: antropologi (Biologisk antropologi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38906



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. antropologi (Biologisk antropologi)
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik