Amerikanisering er global kulturpåvirkning fra USA, fortolket både positivt og negativt. For den europæiske kultur i 1900-t. har amerikanisering haft central betydning.

Kulturel vekselvirkning mellem USA og Europa begyndte for alvor fra og med 1800-t.s slutning. I løbet af den periode, hvor den kraftigste europæiske indvandring fandt sted (ca. 1880-ca. 1914), blev USA en kulturel smeltedigel, domineret af europæiske og asiatiske indslag foruden af Amerikas sorte befolkning. De Forenede Stater blev i mange europæeres bevidsthed synonym med selve fremtiden, det nye århundrede, modernitetens og foryngelsens forjættede land, og betegnelsen "Den Nye Verden" (et udtryk fra 1500-t.s opdagelsesrejser) opnåede i årene efter århundredskiftet en ny dimension i "Den Gamle Verden", Europa. På sin side indkøbte USA i årtierne omkring 1900 kolossale mængder af europæisk kunst, og i samme periode henlagde flere af Centraleuropas betydeligste musikere (fx Antonín Dvořák og Gustav Mahler) deres virksomhed til Amerika.

I perioden op til 1. Verdenskrig blev de mærkbare amerikanske impulser overvejende positivt vurderet af den yngre generation, der var i færd med at bygge et nyt århundrede op og lufte åndeligt ud efter det forrige.

I Danmark vandt amerikaniseringen hengivne beundrere i skribenter som Henrik Cavling (med tobindsværket Fra Amerika, 1897) og Johannes V. Jensen, der i romanen Hjulet (1905) og i den journalistisk anlagte essaysamling Den ny Verden (1907) lovsang den moderne storby, tempoet og teknikken, skønt hans læremester, nordmanden Knut Hamsun, allerede i 1889 med smædeskriftet Fra det moderne Amerikas Aandsliv havde hudflettet det materialistiske og åndsforfladigende Amerika med en nedgørelse af de værdier, som Johannes V. Jensen fandt positive.

Slægtleddet efter Johannes V. Jensen så mere forbeholdent på amerikaniseringstendenserne. Jacob Paludan, der rejste til USA omkring 1920, blev kritisk ud fra et kulturkonservativt standpunkt; så sent som 1961 definerede han (i en radiosamtale) amerikanismen som "appellen til den laveste fællesnævner, den billigste smag, til antal og kvantitet og ordinær mængde. Og troen på, at alt før eller senere kan regnes ud — det, der nu resulterer i psykologiens opvartning af reklamebranchen med hensyn til at finde de bløde steder i forbrugerpsyken, og fremfor alt er amerikanisme naturligvis sælgermentalitet, salg som livets mening og indhold, salg af ting og anskuelser og idéer, og succes som Vorherres egen værdimåler."

Skribenter som Otto Gelsted og Hans Scherfig var ligeledes kritiske, men ud fra et kommunistisk betinget menneskesyn, der ikke fandt de grader af individualisme forsvarlige, som "God's own country" var symbolet på.

Myten om fristaterne som fremskridtets land, hvor hver enkelt havde mulighed for at udfolde sit frie initiativ, havde i begyndelsen af 1900-t. bidt sig fast, et par menneskealdre efter at Christian Winther i 1835 skrev sit humoristiske digt om Flugten til Amerika.

I Europa blev folk som John D. Rockefeller, Andrew Carnegie, Henry Ford og Thomas Alva Edison betragtet som foregangsmænd og ophøjet til livsidealer. Det nye kom vestfra, og man fik gradvis opbygget fornemmelsen af, at USA i den tekniske udvikling hele tiden var nogle år forud for Europa.

Storbykulturen stod centralt i bevidstheden om USA. Derovre hjalp stærkt stigende grundpriser med til udbredelsen af højhuse, skyscrapers, der på dansk blev til skyskrabere. Bilindustrien voksede eksplosivt, og det folkelige udtryk dollargrin om de store, nye modeller, der i efterkrigstiden afløste HGF'erne (Høj Gammel Ford), rummer selv lidt af myten om Amerika.

I mellemkrigstiden stod amerikaniseringen af Europa mildest talt ikke uimodsagt. På mange planer førtes en bred kulturdebat, der i yderste konsekvens indrammedes af, at begge de politiske yderfløje havde idealer, der hver for sig var uforenelige med amerikaniseringen. Dette var dog ingen hindring for den venstreintellektuelle oppositions bevidste valg af amerikanske kulturudtryk, der i lande som Italien og Tyskland dengang kunne have en provokerende effekt.

Reklamen, der i USA fik sin egen industri, førte efterhånden en helt ny og pågående stil med sig, der var uden europæiske traditioner. Berlingske Tidende citeres i Ordbog over det Danske Sprog for dette udsagn fra 1907: "Reklamen, det 20. Aarhundredes store, plumpe Amerikanisme."

Tempoet og pulsen var højere på den anden side af Atlanterhavet, og støjniveauet ligeså. Positivt blev denne hurtige livsrytme vurderet som et symbol på effektivitet og fremskridt, negativt som et udtryk for tab af kulturelle værdier som fordybelse og harmoni og trofasthed mod egen fortid.

Dobbeltheden i "Den Gamle Verden"s indstilling var fremtrædende i årene mellem de to verdenskrige. The American Style vandt indpas på forskellige områder. Amerikanisering betød en fornyelse og et gåpåmod i europæisk mentalitet, og The American Dream blev i disse år i nogen grad europæernes. Samtidig var amerikanisering efter manges opfattelse ensbetydende med en underminering af europæisk kultur og tradition.

Denne dobbeltholdning til begrebet amerikanisering er karakteristisk for tiden mellem 1918 og 1939: Verden ville være fattigere uden tegnefilm, jazzmusik musicals og skønhedskonkurrencer. Verden ville være lødigere og mindre idiotisk uden tegnefilm, jazzmusik, musicals og skønhedskonkurrencer. Efter 1945 kunne man tilføje: uden tv-flimmer og Anders And-hæfter.

Filmindustrien leverede tidligt i århundredet eksklusivt stof til mytedannelse. Navnet Hollywood blev et begreb, der inkarnerede alt, hvad der havde med de levende billeders drømme at gøre. Selvom filmindustrien trivedes i mange lande, deriblandt Danmark, blev den californiske by Hollywood en magnet for alle, der havde talent og ambitioner inden for dette medie. På tegnefilmens område var amerikanerne suveræne, og Walt Disney blev kongen over dem alle.

Jazzen, som vandt indpas i Europa lige efter 1. Verdenskrig, opnåede straks en stor og hastigt voksende indflydelse på moderne europæisk musik. I sin autentiske udgave blev den dog umiddelbart affærdiget som "primitiv negermusik" i brede, også musikalsk sagkyndige kredse. Først i løbet af 1930'erne begyndte enkelte pionerer at tage den seriøst.

Kriminalromanen, der havde sine rødder i England, fik en helt bestemt udformning i amerikanernes hænder (Dashiell Hammett, Raymond Chandler). Man talte i Europa om "hårdkogt litteratur", hvortil i øvrigt også Ernest Hemingway regnedes, og det blev en dyd ikke at lægge fingrene imellem i de krast realistiske skildringer af storbyliv og moralsk fordærv.

I de nærmeste år efter 2. Verdenskrig var (Vest)Europa gjort afhængigt af USA, materielt ved Marshallhjælpen, åndeligt bl.a. ved hjerneflugten til USA. I 1930'erne og 1940'erne var et stort antal europæiske videnskabsfolk og kunstnere rejst til USA, nogle i midlertidigt eksil, mens andre valgte at blive derovre.

Den venstreintellektuelle del af efterkrigsgenerationen i Danmark (og Vesteuropa) tog under den kolde krig — og især under Vietnamkrigen i 1960'erne og 1970'erne — stærk politisk afstand fra USA som 'hele verdens selvbestaltede politibetjent'.

Men samtidig med denne ideologiske holdning blev den europæiske ungdoms egen livsform stadig mere og mere amerikaniseret: tyggegummi, tegneserier, musik, film og tv, supermarkeder og selvbetjening, weekends og fritid, cowboytøj, reklamer, fast food, bestsellere, pop-art, skateboards, jogging osv., om end med visse forskelle fra nation til nation: Burger King ligger i København på et prominent hjørne af Rådhuspladsen, mens burgerkulturens indmarch i 1980'erne har mødt væsentlig modstand i fx Rom og Paris. I Frankrig i det hele taget kan der i 1990'erne spores en aversion mod mange sider af den amerikanske kulturpåvirkning.

Siden 1945 er de kulturelle skel mellem USA og Europa gradvis blevet udvisket, og både de fysiske og de åndelige afstande er mindsket. I den moderne vestlige massekommunikationsverden er tempoet efterhånden skruet så højt op, at ingen længere sætter spørgsmålstegn ved formålet eller forbinder det med det engang så legendariske amerikanske tempo.

I Danmark har de amerikanske påvirkninger ikke mindst af sproglig art fået et stadig friere løb, og selvom amerikaniseringen i de seneste år i en vis forstand er så massiv som nogensinde, føles selve begrebet amerikanisering næppe længere kontroversielt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig