Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

inuit (Religion)

Oprindelig forfatter MHin Seneste forfatter Redaktionen

Trods de store afstande mellem inuit fra Sibirien i vest til Østgrønland i øst er der forbavsende mange fællestræk i deres religiøse forestillinger. Dog kan der naturligvis også noteres forskelle. De religiøse og livsanskuelsesmæssige forestillinger blev overleveret mundtligt fra slægt til slægt i århundreder, inden de første nedskrivninger fandt sted i 1700-t. Den mundtlige overlevering af de gamles erfaringer og livsfilosofi fortsatte visse steder højt op i 1900-t.

Meget centralt i inuits som i andre naturfolks livsforståelse er forholdet mellem menneske og natur. Alt i naturen menes at have sjæl eller personlighed (inua). Krænkes denne personlighed, ødelægges harmonien i forholdet mellem menneske og natur, og det menes at bringe ulykke. Mellem fangeren og fangstdyret foreligger der så at sige en pagt. Så længe denne pagt overholdes, er der harmoni, og han har succes som fanger. Fangeren skal altid respektere sine fangstdyr (sæl, hval). Han skal derfor altid vedligeholde sine fangstredskaber og overholde de fangstritualer, som kendes i næsten hele inuitbæltet. I mange tilfælde har den enkelte fangerfamilie kunnet administrere de livsnødvendige riter. Men som i de fleste andre kulturer har der også hos inuit udviklet sig et system med specialiserede åndemanere (angakokker). Disse mentes pga. tradition og uddannelse at have særlige forudsætninger for igennem ekstatiske seancer at kunne finde frem til årsager til kriser som misfangst og sygdom.

Åndemanerne kan gribe ind, når den kosmiske balance er blevet brudt, hvis fx de overleverede tabuer ikke er blevet overholdt. I sådanne tilfælde forventes naturånder som luftånden (sila), måneånden (månemanden) og havånden (Havkvinden) at gribe straffende ind, indtil balancen er blevet genoprettet. Som redskaber til hjælp i deres barske tilværelse benyttede inuit sig, med eller uden hjælp af åndemaneren, tillige af fester, først og fremmest førstegangsfester, hvor det, der skete første gang, fx en fangst, fejredes. Andre religiøse elementer er sagnfortællingen, tryllebønnen, hovedløftningen samt brug af amuletter og tupilakker. Mere tvivlsomt er det, om konebytning og lampeslukningsleg har religiøse undertoner. Karakteristisk er det, at inuit ikke lægger megen vægt på, at deres livsanskuelse er modsigelsesfri.

Annonce

Læs mere om inuit.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Hindsberger: inuit (Religion) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98982