• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aleuter

Oprindelig forfatter EKre Seneste forfatter Redaktionen

aleuter, indfødt folk fra øgruppen Aleuterne. Dets traditionelle levevis havde mange lighedspunkter med eskimoernes i Alaska og det nordøstligste Sibirien. Det var et fangerfolk, der ernærede sig af jagt på bl.a. sæl, havodder og søløve, men den russiske kolonisering af dets område i 1700-t. medførte folkeflytninger og indskrænkede jagtmulighederne på de store søpelsdyr. I dag bor der nogle få tusind aleuter i det sydvestlige Alaska med tilgrænsende øer, hvor de lever af fiskeri. Mange tilhører endnu den russisk-ortodokse kirke.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Krener: aleuter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=35587