• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

makassarer

Oprindelige forfattere Cederog JRisc Seneste forfatter Redaktionen

makassarer, (vist efter byen Makassar, nu Ujung Pandang, på øen Sulawesi), befolkningsgruppe, der bor på den sydligste del af øen Sulawesi, Indonesien, og er kulturelt beslægtet med de nærtboende buginesere. Begge grupper har længe drevet handel og også piratvirksomhed over hele det indonesiske ørige. Frem til 1675, da hollænderne erobrede havnebyen Goa, kontrollerede makassarerne den lukrative krydderihandel med Molukkerne. De var tidligere buddhister, men konverterede i 1600-t. til islam.

Sprog

Makassar er et malajisk sprog af den austronesiske sprogæt. Det tales af ca. 2,1 mio. (2000). Makassar og det nærtbeslægtede buginesisk eller bugis skrives traditionelt med et særligt alfabet, der er hjemmehørende på Sulawesi, og som formodentlig er udviklet af den gamle kaviskrift på Java.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven Cederroth, Jørgen Rischel: makassarer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120842