Vægmaleri i Redfern, en indre forstad i Sydney. Her har i årtier boet mange oprindelige australiere, og bydelen har været legendarisk for sit engagement i rettighedsspørgsmålene. Det var også her, premierminister Paul Keating i 1992 holdt en berømt tale, hvor han vedkendte sig bosætternes overgreb mod oprindelige australiere.

.

Australiens oprindelige befolkning, også omtalt som aboriginere eller aboriginals, indvandrede fra Sydøstasien for mindst 60.000 år siden. Det gør dem til den ældste kendte kontinuerlige befolkning på jordkloden. Det fremhæver de selv med stolthed, og det syn på dem har efterhånden vundet indpas blandt mange ikke-oprindelige australiere – dog langt fra alle.

I 2021 var der i følge officielle opgørelser knap en million oprindelige australiere ud af landets samlede befolkning på 25,7 mio. Mange bor som de øvrige australiere i storbyerne, mens en mindre del bor i områder langt fra storbyerne. Herude lever de tættest på den natur, som deres kultur er tæt forbundet med. Men oprindelige australiere i storbyerne retter også blikket mod spiritualitet og tilknytning til landet.

Indsigten i oprindelige australieres kultur afløser et sejlivet syn på dem som et statisk, isoleret folk, der først udviklede sig, da kolonisterne tvang dem til det. I virkeligheden mødte de britiske kolonister i 1788 en kultur med en helt enorm grad af kompleksitet. Det har taget meget længe for de ikke-oprindelige australiere at forstå omfanget af den kompleksitet, også fordi den stigende anerkendelse af den oprindelige australske kultur er med til at understrege bosætternes uforsvarlige handlinger over for dem siden 1788.

Omstridt navngivning

"Oprindelige australiere" er den mest ordrette gengivelse af indigenous Australians på dansk. Der er ikke enighed om denne betegnelse, heller ikke blandt oprindelige australiere. Nogle bruger i stedet aborigine (aboriginer på dansk), men den betegnelse dækker ikke folkene i Torresstrædet og heller ikke folkene på Tiwiøerne nord for Darwin.

Eftersom der er mange oprindelige australske sprog, findes der ikke et landsdækkende ord for befolkningen på et fælles oprindeligt australsk sprog. De mange klaner har selvfølgelig deres egne navne for sig selv. I det sydvestlige Western Australia er det noongar, men det staves så også noongah, nyungar, nyoongar og nyoongah, blandt andet. Oprindelige australske grupper bruger forskellige engelske betegnelser for sig selv. Clan, group, mob og tribe er de mest udbredte.

Hvem er en oprindelig australier

I mange år medførte bosætternes racistiske behandling af oprindelige australiere, at mange af dem skjulte deres oprindelige australske identitet, når det kunne lade sig gøre. Bosætterne udviklede i første halvdel af 1900-tallet et klassifikationssystem, der var baseret på, hvor stor en del af ens ophav der var oprindelig australsk, men også på, hvor lys man var i huden. Var man lys nok, ansås man som assimilerbar ind i det australske samfund.

I dag er oprindelig australsk identitet baseret på tre kriterier, som de selv har været med til at udpege: At man har oprindelig australsk baggrund, at man opfatter sig selv som oprindelig australier, og at man anerkendes som oprindelig australier af en klan.

Oprindelige australiere frem til 1788

Det er umuligt at rekonstruere de 60.000 års historie i andet end meget løse træk. Men man kan konstatere, at de oprindelige australiere i løbet af 60.000 år havde udviklet enorme indbyrdes komplekse relationer inden for deres klaner, klanerne imellem og i forhold til det land, som de stadig taler om som noget, der definerer dem og ikke omvendt.

Bosætterne kommer

Aboriginal tribes in parts of South Australia
Da bosætterne slog sig ned fra 1788, fastslog de, at Australien var ubeboet land - terra nullius. Det var en udbredt doktrin, når europæerne under kolonialismen fratog lokale folk deres lande. Terra nullius-doktrinen faldt med højesteretsdommen i 1992, der fandt, at oprindelige australiere faktisk havde et meningsfyldt forhold til deres land, da briterne kom. Dermed var terra nullius en juridisk fiktion. Kortet viser aboriginale klaner i South Australia, da bosætterne slog sig ned her i Adelaide i 1836. Tydeligvis var landet her optaget, da briterne kom, og faktisk fandtes der ikke i den forstand tomme områder i Australien, som oprindelige australiere ikke havde nogen relation til. Det formuleres ikke af oprindelige australiere som ejerskab, for det er snarere landet, der ejer dig end omvendt.

Da briterne indledte koloniseringen i 1788, fandtes der i hvert fald 500 grupper af oprindelige australiere med 250 vidt forskellige sprog, men alligevel havde de en høj grad af kulturelle fællestræk. Det gælder i forhold til spiritualitet og indretningen af klanernes interne og indbyrdes forhold, som opsummeres i det oprindelige australiere kalder for Loven – The Law. Den kan noget forsimplet oversættes som levereglerne, der angår alle samfundsmæssige forhold og forholdet til naturen og spiritualitet.

Traditionelt levede nogle oprindelige australiere som samlere og jægere, mens andre havde udviklet en form for landbrug kaldet fire-stick farming (afbrænding af bushen for at fremavle græs til byttedyr og for at sikre området mod ødelæggende brande). Andre havde udviklet fiskedamme. Hvor mange, der var i 1788, er og bliver et skøn, men mange skøn lander mellem 750.000 og 1 million.

Koloniseringen som overgrebshistorie

Oprindelige australieres møde med europæerne udviklede sig til én af verdenshistoriens demografiske katastrofer. Det skyldtes især manglende immunitet over for Vestens sygdomme, men også direkte og indirekte udryddelseskampagner fra bosætternes side. Eksempelvis indgik bevidst spredning af sygdomme i bosætternes udryddelsesstrategi.

Resultatet af kontakthistorien var en decimering af den oprindelige befolkning, der i 1900 var faldet til 117.000. Tallet er behæftet med usikkerhed, eftersom oprindelige australiere ikke indgik i landets folketællinger før 1967, ligesom spørgsmålet om, hvem der var oprindelige australiere, også var uafklaret. Den oprindelige australske befolkning er vokset hurtigt gennem de seneste årtier og ligger i 2022 omkring 1 million.

Oprindelige australiere i byerne og på landet

I dagens Australien bor der oprindelige australiere i alle dele af landet. De fleste er by- eller storbyborgere, men billedet på den oprindelige australier forbindes ofte med dem, der bor i fjerntliggende dele af Australien, relativt isoleret fra befolkningscentrene langs øst-, sydøst og sydvestkysten.

Forskellen mellem livet langt ude på landet og inde i storbyerne er reel, også for oprindelige australiere, men den tegnes ofte for sort-hvidt. Især efter at oprindelige australiere ikke længere forsøger at skjule deres identitet som oprindelige, har en søgen efter og udøvelse af oprindelig australsk kulturel praksis udviklet sig blandt oprindelige australiere i byområderne. Samtidig er det mere direkte forankrede oprindelige australske liv ude på landet udfordret af manglende sociale og økonomiske muligheder. Nogle steder er det tilsat en giftig cocktail af adgang til alkohol, benzin (til snifning) og narkotika. Men også på landet er der enorme forskelle fra sted til sted – fra velfungerende lokalsamfund til samfund med voldsomme sociale problemer. Hver femte oprindelige australiere bor i områder, der klassificeres som fjerntliggende.

Generelt er oprindelige australiere stadig mindre privilegerede end andre befolkningsgrupper i Australien. De har dårligere helbredstilstand og boligforhold, lavere løn og højere arbejdsløshed, og de er ofte udsat for racisme. De udgør en uforholdsmæssig stor del af de indsatte i fængslerne, hvor de mange dødsfald blandt oprindelige australiere igangsatte en offentlig debat og undersøgelse i slutningen af 1980'erne. Handlingsplanen, der kom efter rapporten i 1991, er der stort set ikke blevet handlet på endnu. Se også Australien (historie).

Kampen for selvbestemmelse

Australia Day protest 2007 Brisbane
Australia Day den 26. januar er i mange år blevet markeret med protester ført an af oprindelige australiere. Det er årsdagen for, at briterne officielt markerer deres ankomst til Sydney og tager landet i besiddelse 26. januar 1788. Oprindelige australiere omtaler i stedet dagen som sorgens dag eller invasionsdagen.
Denne protest er fra Brisbane i 2007. Der har de senere år været lokale forsøg på at aflyse dagen eller flytte den til en anden dato, men indtil videre er tiltagene blevet blokeret af den føderale regering i Canberra.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 2.0
Sovereignty sign outside Parliament, Canberra
Suverænitetsmanifestationen Sovereignty står foran det australske parlament, hvor den oprindelige australske teltambassade blev åbnet i 1972. Den bestod af et telt, og siden stod der i en periode også et skur. Som regel kunne man falde i snak med teltambassadens folk og få en forklaring på, hvorfor de var der. Billedet er taget i 2015, og bogstaverne er blevet en permanent installation.
Sovereignty sign outside Parliament, Canberra
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC0 1.0
Signing the Uluru Statement
Denise Bowden, CEO for Yothu Yindi-fonden, skriver under på Uluru-erklæringen. Yothu Yindi-fonden arbejder med og for yolngu-klaner i det nordøstlige Arnhem Land, Northern Territory.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 2.0
Uluru Statement
Uluru Statement from the Heart (Uluru-erklæringen fra Australiens hjerte) blev til, efter at hundredvis af repræsentanter fra forskellige oprindelige australske klaner fra hele Australien mødtes ved Australiens symbolske røde hjerte, Uluru. Erklæringen udtrykker et ønske om, at en oprindelig australsk stemme til parlamentet (voice to parliament) bliver skrevet ind i den australske forfatning. Det gør stemmen til en permanent tilstedeværelse i det føderale parlament. Det skal så følges op af en makarrata (et yolngu-ord, der betyder, at man finder sammen efter en strid). Ifølge Uluru-erklæringen består makarrata af en traktat og en sandhedskommission.
Af /Wikimedia Commons.

Kampen for selvbestemmelse begyndte, så snart de britiske kolonister kom. Da man opdagede, at briterne indtog det lille havneområde, hvor Sydneys Operahus ligger i dag, protesterede man mod fratagelsen af adgangen til det område, man havde beboet i titusindvis af år.

Det, man i mange år i Australien betegnede som fredelig bosættelse, benævnes i dag som frontier wars. De bestod af gensidige småangreb mellem bosætterne og de koloniale myndigheder og oprindelige australiere. For oprindelige australiere var det både en kamp for ikke at afgive sit land og en kamp for retten til den jord, som altid havde været oprindelig australsk. Men hvor oprindelige australieres angreb på bosætterne eller på deres tamdyr typisk var mindre, udviklede bosætternes angreb sig til storstilede og ofte tilfældige massakrer. Australske historikere har inden for de seneste år lavet en kortlægning af massakrer, som løber op i flere hundreder.

Efter føderationen i 1901 begyndte en orientering mod en ny kampstrategi, der handlede om politiske rettigheder, men som samtidig holdt fast i, at oprindelige australiere aldrig havde overdraget deres land til bosætterne. I 1960'erne blev det en kamp for ret til statsborgerskab i Australien for oprindelige australiere og for stemmeret i de enkelte delstater, for oprindelige australiere var ganske enkelt ikke nævnt i forfatningen fra 1901. I 1960'erne kom også en række kampe for tildeling af landrettigheder, der foregik gennem det hvide australske retssystem.

Mest berømt er Wave Hill walk-off i 1966, hvor gurindji-folk, der arbejdede på en kvægstation på deres eget traditionelle land, gik i strejke i protest over, at de ikke fik udbetalt løn. Protesten førte til en kamp for at få rettighederne til deres eget land tilbage. Det lykkedes med den føderale regerings mellemkomst i 1973.

Andre tiltag var skabelsen af et oprindeligt australsk flag og oprettelsen af en oprindelig australsk teltambassade foran parlamentet i Canberra i 1972. I 1992 fulgte så en højesteretsdom, der anerkendte, at bosætterne havde invaderet Australien i 1788, og som gav stærkt afgrænsede muligheder for at oprindelige australiere kunne gøre krav på landområder.

I 2017 mødte hundredvis af repræsentanter for oprindelige australske klaner op ved Uluru, hvor de udfærdigede en erklæring, der igen understregede, at de aldrig havde givet afkald på suverænitet over deres land. Vejen frem faldt i tre dele: Først en oprindelig australsk stemme i det australske parlament, som skulle rådgive og høres i spørgsmål, der havde med oprindelige australieres forhold at gøre. Dernæst skulle følge en traktat og en sandhedskommission – opsummeret i yolngu-ordet makarrata, der kan oversættes med at finde sammen efter en konflikt. Da Labor vandt det føderale parlamentsvalg i 2022, lovede den nye premierminister, Anthony Albanese, at der skulle holdes en folkeafstemning, som kunne føre til ændringer i den australske forfatning, så oprindelige australiere blev indskrevet i den som de første australiere, men også så en voice to parliament kunne sikre oprindelige australiere indflydelse på deres egne forhold. Folkeafstemningen blev afholdt i 2023, og den faldt med stort flertal til nej-siden. Et stort flertal af oprindelige australiere stemte ja.

Social organisation

Før 1788 spillede oprindelige australieres sociale organisation en afgørende rolle i forhold til at sikre deres levevis i en ofte delikat økologisk balance med et kontinent, der kræver en stor grad af tilpasning. Oprindelige australiere havde udviklet en enorm kompleksitet i deres indbyrdes relationer blandt stammerne og på tværs af stammer.

Dette system blev bevidst nedbrudt mange steder i Australien af missionærer, bosættere og koloniadministrationer (der senere blev til delstats og føderale bureaukratier). Alligevel eksisterer den oprindelige sociale organisation stadig i mere eller mindre grad, afhængig af hvor man er i Australien. Dog lever mange oprindelige australiere deres liv på måder, der overlapper ganske meget med andre australieres.

Oprindelige australieres kunst

Traditionel inspireret billedkunst manifesterer sig i midlertidige rituelle sandrelieffer, der viser naturfænomener, eller i lignende symboler, skåret i hellige træer eller sten, kaldet churinga. Billederne viser tydeligt, hvordan oprindelige australiere oplever det nære forhold til medmennesket og naturen helt anderledes end europæere. Oprindelige australieres billeder forstås ikke uden kendskab til deres holistiske livssyn. Samtidig er der kommet nye hybride udtryksformer til, der danner bro mellem oprindelig og ikke oprindelig australsk kunst.

Oprindelige australieres musik

Traditionel sang og musik udføres typisk med kropsmaling og mimiske danse som en fortællende enhed, fx i de traditionelle stammeceremonier, som stadig fastholdes i nogle områder. Udførelsen illustrerer totemdyrene og deres rejser i drømmetiden, da de skabte landskabet. Sangene genfortæller myterne, skaber drømmetid i nuet og sikrer således kontinuitet med forfædrene. Samtidig har oprindelige australiere i Bangarra Dance Theatre i Sydney et moderne hybridt-oprindeligt kulturudtryk, der har sendt dem på flere verdensturnéer.

Oprindelige australieres sprog

Før koloniseringen blev mere end 250 oprindelige australske sprog talt af 750.000-1 million oprindelige australiere, fordelt på ca. 500 stammer. Disse tal er siden stærkt reduceret, således at henimod 50 sprog stadig tales af et større antal oprindelige australiere. Der har samtidig i de seneste årtier været en bevægelse rettet mod genopdagelse og genoptagelse af oprindelige australske sprog, bl.a. fra folk, der blev tvangsfjernet fra deres familier og klaner, kaldet "de stjålne generationer".

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig