Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aboriginere (Australiens aboriginere - Sprog)

Oprindelig forfatter ONT Seneste forfatter Redaktionen

Før koloniseringen blev mere end 200 oprindelige australske sprog talt af 750.000 aboriginere, fordelt på ca. 500 stammer. Disse tal er siden stærkt reduceret. Før 2006 var ca. 130 sprog uddøde, mens 70 kun bruges eller kan huskes af ældre. Omkring 20 sprog læres af den opvoksende generation, og kun 7 af disse har over 1000 (men under 7000) sprogbrugere: anindilyakwa, aranda, gunwinggu, tiwi, walbiri og western desert samt kala lagaw ya på Torres Strait Islands, der som det eneste australske sprog tales af en melanesisk (ikke-aboriginsk) befolkningsgruppe. Der gives kun få penge til sprogbevarelse, og aboriginernes sprog har ingen officiel status. Der har tidligere bl.a. været forbud mod at tale dem i skolerne, men nu anvendes de visse steder som undervisningssprog.

Det regnes for sandsynligt, at de australske sprog alle er indbyrdes beslægtede. Sprogene er agglutinerende-syntetiske, dvs. at bøjninger og afledninger kan adskilles fra stammen som perler på en snor. Aboriginernes sprog er fordelt på to overordnede genetiske slægter: Pama-nyungan, der udgør én familie, dækker 9/10 af Australien, og ikke-pama-nyungan udgør ca. 25 familier, alle fra den nordlige del af kontinentet, hvor især sprogene i Top End udviser mange fællestræk på tværs af slægtskabforhold.

De australske sprogs ordforråd udviser stor tværsproglig variation. Dette skyldes bl.a. navnetabu: Når en person, der bar navnet på et naturfænomen, døde, blev dette ord og navn tabueret. Et andet måtte dannes eller lånes fra et nabosprog. Lån var muligt, da aboriginerne ofte var to- eller flersprogede.

Annonce

Den australske sprogforskning gør et stort arbejde for at registrere og beskrive sprogene. Den mest fremtrædende forsker er R. M. W. Dixon. Denne kortlægning er vigtig for udviklingen af såvel den almene sprogteori som sprogtypologien. Nogle af sprogene er af den akkusative sprogtype, som er velkendt fra europæiske sprog. Andre, især pama-nyungan-sprog, er ergative: Subjektet i transitive sætninger (sætninger med objekt) er sekundært og står i ergativ kasus, mens objektet er det primære led i nominativ. Disse sprogs aktive sætninger ligner således almindelige passive sætninger, men er det ikke, idet der ofte findes diateser, der svarer til vores passiv.

I nogle australske sprog er substantiver inddelt i grammatiske klasser, der afspejler ordenes kulturelle klassifikation efter køn, besjælethed, spiselighed/ikke-spiselighed m.m. Dansk skelner mellem intetkøn og fælleskøn, men et sprog som yidiny har et omfattende system på ca. 20 klasser, fx 'spiselig plante', 'spiseligt kød', 'beboeligt område' og 'ikke-drikkelig væske'. I sproget dyirbal inddeles substantiverne i fire klasser efter meget sindrige regler, hvor bl.a. mytologisk viden spiller en stor rolle. Fx er fugle hunkøn, fordi de opfattes som afdøde kvinders ånder, mens månen er hankøn, fordi den er solens mand. Farlige ting er hunkøn.

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished