Maori. Maraeen i Rotorua, hvor der bl.a. holdes maorikoncerter. Træskæreri udføres i dag kun i begrænset omfang, bl.a. til fælleshusene og til turister.

.

Maori er New Zealands oprindelige befolkning, som menes at være kommet fra det østlige Polynesien i flere indvandringsbølger, den første antagelig i 800-tallet, og den sidste i 1300-tallet. Med omstillingen til et køligere klima med en anden flora og fauna fulgte udviklingen af en særegen kultur, der nåede sit højdepunkt i 1700-tallet.

Med redskaber af sten og træ byggede maorierne store både og solide boliger af træ, bl.a. et stort fælleshus midt i de ofte befæstede landsbyer; de fremstillede tøj af en vildtvoksende liljeart, newzealandsk hør, og ernærede sig ved fiskeri, jagt og indsamling og et agerbrug med batat, yams og taro som vigtigste afgrøder.

Befolkningen var opdelt i stammer. Øverst stod høvdingen, som ledede de hyppige krigshandlinger imellem de små samfund, og hvor formålet var at erobre jord og slaver (krigsfanger). Ved siden af høvdingen var et præsteskab, som forestod de mange ceremonier, der udgjorde en integreret del af maoriernes liv. Se også New Zealand.

Historie

Den britiske søfarer James Cook kortlagde i slutningen af 1700-tallet New Zealands kystområder, men først i begyndelsen af 1800-tallet tog kolonisationen fart og førte efterhånden til talrige sammenstød mellem maorierne indbyrdes og med pakeha (maoriernes betegnelse for de europæiske tilflyttere). I 1840 underskrev maorierne en traktat (Waitangitraktaten), hvori de overlod suveræniteten over New Zealand til Storbritannien. De traktatlige bestemmelser, som skulle beskytte maoriernes rettigheder til jord, blev dog ikke overholdt, og maorierne kom ydermere efterhånden i mindretal i forhold til immigranterne. I 1858 forsøgte de at standse opkøbet af jord ved et oprør, der i de følgende år resulterede i egentlige krige mellem maorierne og den britiske krone. I 1865 måtte maorierne opgive kampen med konfiskation af store dele af deres jord til følge. I 1867 fik de dog repræsentation i parlamentet og i 1893 stemmeret.

Maorierne, hvis antal ved briternes ankomst anslås at have udgjort ca. 150.000, men omkring år 1900 var reduceret til ca. 40.000, har siden gennemgået en integrationsproces, hvorunder deres antal er vokset til nu at udgøre ca. 700.000 (2013). Trods integrationen fastholder de dog energisk deres etniske identitet og kulturelle særpræg, ligesom de politisk stadig forsøger at opnå kompensation for tabte rettigheder og territorier. I 1996 blev flere af deres krav opfyldt, da den såkaldte Tainuiaftale blev underskrevet, og i 2008 overgik 176.000 hektar skovareal til maorierne i den største overdragelsesaftale siden Waitangitraktaten i 1840.

Religion

Ifølge mytologien stammer alle væsener og ting fra urparret Himlen og Jorden, dvs. at kosmos består af et net af slægtskabsbånd. Forfædrenes knogler og kranier blev æret og dyrket, og deres tegn indhugget på husstøtter og tatoveret på huden. Slægten delte forfædrenes mana, forstået som en fælles arv af lykke og kraftfuldhed. Høvdinge og et præsteskab forestod kulten: De var tapu ('hellige') og omgivet af ritualer imod besmittelse fra noa ('det profane'). Kulten gentog brylluppet mellem det kosmiske urpar Rongo (Himlen) og Pani (Jorden) under frugtbarhedsritualet ved yamshøsten. Samtidig fejredes befolkningens ankomst til øen fra det mytiske urhjem Hawaiki. Ritualerne skulle påvirke de mange guder og ånder i himlen, havet og på jorden.

De fleste maorier tilhører i dag kristne kirker og/eller lokale healingsekter, hvoraf Ringatu og Ratana er de største. Ratanakirken med en medlemsskare på ca. 25.000 har i nutiden stor politisk indflydelse.

Kunst

Den traditionelle kunst omfatter især udskæringsarbejder i træ, der prydede fælleshuset, krigskanoen, forrådshuset, våben og brugsgenstande. Flader er dækket af spiralformer, linjer og kurver, der slynger sig i indviklede mønstre, ofte med en anefigur eller manaia (menneskekrop med fugleagtigt hoved) som hovedmotiv. Spiralformerne ses også i ansigtstatoveringer. Menneskelignende tiki-smykker og prydkøller blev udført i nefrit-jade. Træskæreri udføres i dag kun i begrænset omfang, bl.a. til fælleshusene og til turister.

Sprog

Maori er et oceanisk sprog, som tales nogenlunde godt af ca. 60.000 i New Zealand og skrives med det latinske alfabet; siden 1987 officielt sprog ved siden af engelsk. Maori tales især af ældre mennesker, og der er en klar tendens til, at den yngre generation går over til engelsk. Maori opdeles i en række dialekter, hvoraf en særlig variant blev talt på Sydøen indtil slutningen af 1800-tallet. Maori er nærtbeslægtet med bl.a. tahitiansk, men adskiller sig fra alle polynesiske sprog ved trykplacering på ordets første stavelse.

Der findes en rig litteratur på maori, som ikke alene omfatter traditionel poesi og legender, men også nutidig skønlitteratur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig