Sedang, folk i Vietnams Gialai-Kontum- og Da Nang-provinser; antal ca. 100.000-200.000. Sedang har svedjebrug eller overrislede arealer med ris som vigtigste afgrøde. De bor i langhuse på pæle, som er delt i "afsnit" til de enkelte familier. Med hjælp fra katolske missionærer udråbte den franske eventyrer Charles David (1842-90), som kaldte sig baron de Mayrena, sig i 1888 til konge over sedang; titlen beholdt han dog kun i et år. Under Vietnamkrigen blev mange af deres landsbyer bombet. Sproget sedang tilhører den bahnariske gruppe inden for mon-khmer-sproggruppen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.