Dravider er en fællesbetegnelse for den del af den sydasiatiske befolkning, der taler dravidiske sprog. De fleste bor i de sydindiske delstater Andhra Pradesh, Telangana, Karnataka, Kerala og Tamil Nadu, der alle har dravidiske sprog som deres officielle statssprog. Herfra er et stort antal dravider, særligt tamiler og malayalam-talende, udvandret til bl.a. Malaysia, Sydafrika og De Forenede Arabiske Emirater. Der bor desuden omkring 5 millioner tamil-talende dravider i Sri Lanka. I alt er der på verdensplan mere end 250 millioner dravider (2023). Dravider udgør ca. 25 % af den samlede indiske befolkning.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet er afledt af sanskrit draviḍa, der oprindeligt betegnede den tamilske befolkning og dens sprog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.