• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tamiler

Oprindelige forfattere AHyll, EHjo, FM-K og JaOv Seneste forfatter Redaktionen

tamiler, (af sanskrit draviḍa 'dravid, indfødt', se dravider), folk i Sydindien og i den nordlige del af Sri Lanka; antal ca. 75 mio. I Indien udgør de majoritetsbefolkningen i delstaten Tamil Nadu. De fleste tamiler er hinduer. Tamilerne på Sri Lanka udgør 25% af landets befolkning; nogle er efterkommere af de tidlige indvandrere fra Sydindien, mens andre nedstammer fra migrantarbejdere, som den britiske kolonimagt indførte til te- og gummiplantagerne. Siden 1970'erne har tamilerne på Sri Lanka ført en væbnet kamp mod regeringen for at opnå selvstyre (se Sri Lanka (historie)). De tamilske grupper, som findes i adskillige lande i Sydøstasien, i Sydafrika og på Fiji, er også efterkommere af kolonitidens migrantarbejdere.

Sprog

Det dravidiske sprog tamil er officielt sprog i den sydindiske delstat Tamil Nadu og den tidligere franske enklave Pondicherry samt Sri Lanka. Det tales af i alt ca. 62 mio. i Indien, ca. 4 mio. i Sri Lanka og 1 mio. i Malaysia foruden af mindre grupper i bl.a. Singapore, Sydafrika, og de arabiske golfstater samt på Fiji, Mauritius og Réunion.

Sproget, der er dokumenteret i grotteindskrifter i brahmi-skrift fra de sidste århundreder f.Kr., opdeles i ældre tamil (200 f.Kr.-700), middeltamil (700-1500) og moderne tamil (fra 1500).

Annonce

Tamil har, som de fleste andre indiske sprog, retroflekse konsonanter. Trykket ligger på ords første stavelse og er ikke distinktivt. Tamil, der som andre dravidiske sprog er agglutinerende og gør rig brug af suffikser, har otte kasus. Der skelnes mellem animeret og inanimeret køn, hvor animeret køn opdeles i maskulinum, femininum og en speciel æresform, som også findes i pronominal- og verbalbøjningen. Sætningen indeholder normalt kun et finit verbal, hvortil kan knyttes participier og andre infinitte verbalformer. Ledstillingen i moderne tamil er SOV (subjekt—objekt—verbum). Der er stor forskel på talesprog og skriftsprog. Tamil skrives med en selvstændig form af brahmi-skriften.

Litteratur

Blandt de dravidisk-sprogede litteraturer er tamillitteraturen den betydeligste i kraft af sin originalitet. Den har en selvstændig litterær tradition, som går tilbage til de første århundreder e.Kr. — fri for påvirkninger fra den dominerende nordindiske sanskritlitteratur. De ældste lag i tamillitteraturen er panegyrisk-erotisk digtning, hvor lovprisninger af fyrster og kærlighedslivet udgør hovedtemaet. En senere periode (før 800-t.) er præget af episk digtning, hvor afhængigheden af sanskritlitteraturen dog er umiskendelig. Senere følger den didaktiske aforisme-litteratur, og perioden 600-900-t. er de store religiøse hymnedigteres tid. I nyere tid har mødet med Vestens kultur affødt eksperimenter med poesi, drama og prosa, og det har bragt nye nationale og sociale motiver ind i tamildigtningen (se også Indien (litteratur).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Adam Hyllested, Erik Pihlkjær Hjortshøj, Frede Møller-Kristensen, Jan Ovesen: tamiler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169634