Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tai

Oprindelige forfattere JRisc og MGrav Seneste forfatter Redaktionen

tai, taitalende folk i Thailand, Laos, Kina, Myanmar og Vietnam. Kategorien dækker over betydelige kulturelle forskelle. Termen anvendes af nogle grupper som etnonym, dvs. gruppens egen betegnelse. Det gælder fx shan i Myanmar, dai i Yunnan og tay i Vietnam. Se også Thailand (folkeslag) og Vietnam (folkeslag).

Sprog

Sprogfamilien tai eller kam-tai omfatter over 20 sprog i det sydligste Kina og i Sydøstasien og tales af over 100 mio. Taisprogene tilhører sprogfamilien kadai.

Typologisk afviger taisprog stærkt fra austronesisk, mens de har en del lighedstræk med kinesisk, fx ordtoner; ligeledes er de oprindelige ord enstavede, og grammatikken karakteriseret ved fravær af bøjning og afledning. Disse træk samt et vist ordfællesskab med kinesisk skyldes i hvert fald til dels tidligere kontakt.

Annonce

Taisprogene inddeles i nordlige, centrale og sydvestlige taisprog. De nordlige og centrale taisprog tales i små landsbysamfund i Kina; størst er zhuang. De sydvestlige taisprog, der er udbredt over de centrale dele af Sydøstasien, har oftest større befolkningsgrundlag og hver sin skrifttradition; det gælder således thai, lao, shan og khamti. Også det uddøde taisprog ahom havde egen skrift.

Taisprogene er fonetisk nært beslægtede, og bl.a. siamesisk, nordthai, shan og laotisk er i betydelig grad gensidigt forståelige. Leksikalsk er afstanden større, bl.a. fordi SØ-Asiens kultursprog er stærkt præget af låneord fra sanskrit og pali pga. den buddhistiske tradition.

Se også Sydøstasien (sprog).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Rischel, Mikael Gravers: tai i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169362