Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lurer

Oprindelig forfatter EL Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18427/=ud_a_404935.mp3?revision=1

lurer, folk i det vestlige Iran, der primært bor i områder omkring Zagrosbjergene; antal ca. 5 mio. Deres oprindelse er ukendt, men både tyrkiske og arabiske elementer indgår i befolkningen. De var traditionelt nomader med korte flytteafstande og kendt for deres brug af vekslende boligformer i årets løb. Forår og efterår anvendte de det "sorte telt" af vævet gedehårsdug, i den varme sommer boede de i luftige løvhytter, mens de om vinteren havde halvt nedgravede huse med den sorte teltdug som tag. Langt ind i 1900-t. levede de som nomader (med geder og får), indtil først Reza Pahlavis landreformer i 1920'erne og siden Muhammad Reza Pahlavis i 1960'erne og 1970'erne bidrog til en opløsning af de oprindelige stammestrukturer og en ændring af bosætningsmønstrene. De fleste lurer er nu agerbrugere eller arbejder i småindustrier i byerne; fx voksede provinshovedstaden i Luristan, Khorramabad, fra ca. 40.000 indbyggere i 1956 til 249.300 i 1991.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Estrid Liljedahl: lurer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119085