Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

afshar

Oprindelig forfatter AOle Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

afshar, turkmensk folkegruppe tilhørende den sydvestlige gren af den tyrkiske sproggruppe. Folket lever fortrinsvis i Tyrkiet og Iran, her især i Kermanprovinsen, hvortil det formodes at være blevet tvangsforflyttet i 1500-t. fra Aserbajdsjan. En undergruppe af de shiitiske folkeslag kızılbaş i Afghanistan kaldes også afshar.

Som andre turkmenske folkegrupper har de oprindelig været kvægavlende nomader, men er nu i stort tal blevet bofaste. Mest prominent er Nadir Shah (1736-47), som efter Safavidedynastiets opløsning samlede Iran igen (se safaviderne).

Afsharerne er i øvrigt mest kendt for deres tæppeknytning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Asta Olesen: afshar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33769