• Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

Thailand - folkeslag

Umiddelbart fremstår Thailand som en etnisk homogen nation, men landet rummer en række etniske mindretal og regionale kulturelle forskelle. NØ-Thailand er således både historisk og kulturelt nært forbundet med Laos. Khon mueang er betegnelsen for thaier fra de nordlige provinser; de understreger stadig deres kulturelle forskelle i forhold til fx thaier fra de centrale provinser og Bangkok. I nord findes desuden tai-folket thai-lü. I det sydlige Thailand findes et malajisk-muslimsk islæt, og spor efter en tidligere kinesisk indvandring ses stadig. Endelig findes en rest af den oprindelige mon-befolkning, som var udbredt i Burma og Thailand.

I Nord- og Vestthailand findes ti etniske mindretal, de såkaldte bjergfolk, hvis livsform pga. skovrydning og oprettelse af nationalparker er under kraftig forandring; den største gruppe er karener. De øvrige etniske grupper er hmong, lahu, akha, mien, tin, lisu, lua, khmu og mlabri. Mindretallene føler sig ofte dårligt behandlet og har mobiliseret på tværs af grupperne for at demonstrere for deres rettigheder.

Læs mere om Thailand.

Annonce

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object



    • Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Thailand - folkeslag
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik