Omkring én tredjedel af Myanmars befolkning skønnes at tilhøre landets etniske mindretal. Fordi der ikke findes en fuldstændig folketælling, er tallene nedenfor baseret på skøn. Den seneste folketælling fra 2014 registrerede knap 52 millioner, og FN anslår, at befolkningen er på 54-55 millioner i 2022. Rohingya-befolkningen på ca. 1,4 millioner blev ikke talt med. Størrelsen af etniske grupper blev ikke offentliggjort, formentlig af politiske grunde, og de etniske grupper mener, at være større end folketællingerne viser. Derfor kan folketællinger ikke give præcise tal for de enkelte etniske grupper.

Definering af etniske grupper

Etniske grupper i Myanmar.
Etniske grupper i Myanmar. Fra bogen “Burma/Myanmar - Where Now?” af Mikael Gravers, NIAS Press, 2014. Oversat til dansk til lex.dk af Mikael Gravers.
Etniske grupper i Myanmar.
Af /NIAS Press.

Etnisk identitet i Myanmar er kompleks, og identitetspolitik har domineret landet siden uafhængigheden. De officielle termer er burmesiske, og etnonymer, dvs. gruppernes egne navne, anerkendes ikke altid. På personlige identitetskort anføres etnicitet og religion, men identiteten bestemmes af myndighederne, og mange er utilfredse med ikke selv at kunne vælge. Nogle, især muslimer, betegnes stadig som værende af ”blandede racer”. Rohingya er ikke anerkendt som en etnisk gruppe.

Siden loven om statsborgerskab fra 1982 har myndighederne kun anerkendt etniske grupper, som levede i Burma (som landet hed indtil 1989) før den britisk kolonisering i 1826. Det gælder de største grupper, ”de otte nationale racer”: bamah, shan, rakhine, kayin, kachin, kayah, mon, og chin. Desuden de ”135 oprindelige etniske grupper” (taingyintha). Listen stammer fra kolonitiden og har fejl. Opregnes de mange undergrupper, er tallet meget større. Mange etniske grupper vil ikke anerkende de officielle betegnelser, som f.eks. kayin, (karen), og de fleste grupper er imod at bruge burmesiske termer, som føles nedsættende, (burmesiske navne er i parentes nedenfor).

De største etniske grupper

Den største gruppe er burmanerne (bamah), som udgør ca. 33-35 millioner. Herefter følger tai-yai (shan) på ca. 3-4 millioner, et tai-folk, som er kulturelt relateret til Thailands majoritet. I den nordvestlige del af Shan-staten lever ta-ang (palaung), og ved grænsen til Kina og Laos lever wa- folket. Wa -folket skønnes at være 1 million i Myanmar og Kina. I området lever desuden pa-o (tuangthu), som anses for at være relateret til karenerne. Desuden findes mange mindre grupper som lahu og akha. Shan findes desuden i Kachin-staten, hvor kachin (1 million) er den dominerende etniske gruppe. Kachin er en etnisk kategori som består af seks forskellige grupper: Jinghpaw, zainwa (atsi), lawngwaw (maru,lhavo) nung-rawang, lisu og lachik (lashi). Grupperne er forbundet i et omfattende slægtskabssystem. Flertallet er kristne. Jinghpaw (singpo/jingpho) findes også i Indien og Kina.Helt mod nord i Kachin-staten findes små grupper af tibetanske jægerfolk.

Syd for Shan-staten findes Kayah-staten. Flertallet er karenni (kayah) og en række mindre grupper, kayan (padaung), kayaw/bre, kawyaw (manu manaw), geba, yintale, paku, kangan (yinbaw), kadaw (gheko) og lahta (zayein). De regnes for karen-relaterede folk, sprogligt og kulturelt, men er selvstændige grupper med forskellige politiske organisationer.

Mod sydøst i Karen-staten langs floden Salween (Thanlwin), på grænsen til Thailand og i Tenasserim (Tanintharyi), findes pghà k’nyaw (sgaw karener) og ga phloung (pwo karener). Den engelske term karen er afledt af kayin på burmesisk, men mange karener foretrækker termen karen. Mange karener findes desuden ved Irrawaddy- deltaet fra Bassein til Yangon. Karenerne tæller ca. 4 millioner. Omkring 20% er kristne, mens flertallet er buddhister. I Mon-staten og Tenasserim dominerer Mon (2-3 millioner), som tidligere havde et større kongedømme i den sydlige del af Burma.

Chin-staten, som grænser mod Indien og Bangladesh, har sit navn efter chin- folket, en fælles betegnelse for 50-60 grupper. Chin findes også i Rakhine-staten og i Indien. Tidligere brugtes termen zo eller zomi. Termen chin stammer fra kolonitiden, men bruges nu i Myanmar, både officielt og af chin. Flertallet af chin er kristne.

I det nordvestlige Myanmar på grænsen til Indien lever naga-folket, som består af 50-60 undergrupper med forskellige dialekter. Naga findes også i Indien. Termen naga stammer fra kolonitiden. De fleste er nu kristne. I Rakhine-staten (Arakan) mod Bangladesh lever arakaneserne (rakhine), ca. 3 millioner. Desuden chin og flere mindre grupper, bl.a. kamein, muslimer, som kom, før området blev erobret af Burma. Desuden daingnet og mro. Rohingya udgjorde mindst 1,4 millioner før uddrivelsen i 2017.

Andre mindretal

Til det brogede etniske mønster bidrager andre mindretal, der er efterkommere af en betydelig befolkning af hinduer og muslimer, som den engelske kolonimagt importerede til embedsværk og arbejdere. I 1962 udviste militærregeringen ca. ½ million. Tilbage findes endnu ca. en million tamiler (hinduer). Muslimer, flest sunni, udgør mindst 4% af befolkningen. De fleste hinduer og muslimer har ikke fuldt statsborgerskab og regnes som fremmede.

I Rakhine-staten (Arakan-staten) levede omkring 1,4 millioner rohingya- muslimer. De fleste blev fordrevet af militæret i 2016-2017 og lever i overfyldte lejre i Bangladesh. Flertallet er statsløse og anerkendes ikke som etnisk gruppe i Myanmar men som bengalere. (Om rohingya-krisen, se Myanmars historie fra 2015). Endelig findes der en del kinesere – måske op til 3 % af befolkningen. Der synes at have været en betydelig indvandring de seneste årtier. Mange er familier, indgifte med burmanere, og har i mange generationer levet i Myanmar. Mange af kinesisk afstamning har været indflydelsesrige, bl.a. tidligere diktator, general Ne Win.

Historie og politik

Efter 2. Verdenskrig troede mange af mindretallene, at briterne ville arbejde for oprettelsen af selvstændige etniske stater. Efter uafhængigheden i 1948 var især de kristne karener og kachin skuffede over at blive svigtet af briterne, som de loyalt havde støttet under krigen mod Japan, modsat burmanerne, der indledningsvis støttede japanerne. På den baggrund udbrød en række oprør, først karenerne i 1948, dernæst kachin i 1961 og siden andre etniske befolkningsgrupper.

I 1990 undertegnede nogle af oprørsgrupperne våbenhviler med militæret. Militæret brød ofte våbenhvilerne. De etniske grupper forlangte at blive anerkendt som etniske nationaliteter og dermed få ret til autonomi i en føderal stat. Militæret har fastholdt en enhedsstat som en union af myanmar-folk, men de etniske grupper afviser at være underlagt en forfatning baseret på burmansk politisk og kulturel dominans. Danmark bistod i 2004 de etniske grupper med at formulere en føderalforfatning, som efter kuppet i 2021 har fået ny betydning (Se Myanmars historie efter 2015).

Etniske bevæbnede organisationer

Etniske bevæbnede organisationer i Myanmar.
Etniske bevæbnede organisationer i Myanmar. Fra bogen “Burma/Myanmar - Where Now?” af Mikael Gravers, NIAS Press, 2014. Oversat til dansk til lex.dk af Mikael Gravers.
Etniske bevæbnede organisationer i Myanmar.
Af /NIAS Press.

Siden uafhængigheden i 1948 har der været væbnet konflikter mellem det burmesiske militær og flere etniske bevæbnede organisationer, der ønsker selvstændighed inden for en føderal stat. De etniske grupper forlanger at blive betegnet som ”etniske nationaliteter”, som betyder, at deres ret til autonomi anerkendes. De afviser at være ”Myanmar-racer”. Gennem tiden har de etniske bevæbnede organisationer søgt at danne fælles front mod militæret, men enheden brydes ofte af modstridende økonomiske og territoriale interesser. Det har militæret udnyttet til at undertegne våbenhviler med nogle og skabt splid. Nogle organisationer er desuden involveret i handel med narkotika.

De følgende politiske partier og deres hære er de største af flere end 20 bevæbnede organisationer. Antallet af bevæbnede medlemmer er anslået. Organisationernes egne tal er ikke nødvendigvis korrekte.

  • Karen National Union, KNU, (1947) og dets væbnede enheder Karen Defence Organisation og Karen National Liberation Army. Oprør fra 1949; våbenhvile 2012 og 2015. Ca. 7000 soldater. Kæmper i 2022 mod militæret.
  • Democratic Karen Buddhist Army, DKBA. Udbrydere fra den kristent dominerede KNU i 1994, ledet af buddhistmunken U Thuzana og støttet af militæret, som i 2010 tvang en stor del af DKBA ind i hærens Border Guard Force. Resten af DKBA blev omdøbt til Democratic Karen Benevolent Army. Ca. 2000 soldater.
  • Kachin Independent Organisation/Army KIO/KIA. Oprør fra 1961. Våbenhvile 1994-2011. 7-10.000 soldater. Kæmper mod militæret.
  • Restoration Council of Shan State (Shan State Army-South), RCSS. 10-12.000 soldater. Synes at samarbejde med militæret efter kuppet i 2021.
  • United Wa State Army, USWS. Den største etniske hær på ca. 30.000 mand udrustet med kinesiske våben og tæt knyttet til Kina. Wa-staten udgør en selvadministreret zone i Myanmar.
  • Ta’ang National Liberation Army (Palaung National Liberation Front). Ca. 6000 soldater. Modstander af militærstyret.
  • Arakan Army, AA, dannet i 2009. Uddannet af kachin og kæmper for autonomi i Arakan (Rakhine-staten). Kæmper i 2022 mod militærstyret. Ca. 7000 soldater.
  • Karenni National Progress Party, KNPP, (1957) i Kayah-staten. Våbenhvile i 1994, men kæmper nu mod militærstyret med tilslutning fra mange frivillige.

Efter militærets kup i 2021 er KNU, KIO, AA og Karenni aktive i kampen mod styret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig