Kosakker
Gruppeportræt af fire kosakofficerer i den kejserlige russiske hær. De bærer alle den karakteristiske tjerkeska-uniform med imiterede patroner på brystet og en sabel (sjasjka) og en dolk (kindjal). Hovedbeklædningen er den klassiske kaukasiske pelshue, (sjapka).Foto: Krigsmuseets samlinger.

Kosakkerne er en folkebevægelse med etniske træk. Den går tilbage til bortløbne trælle, som i 1400-tallet levede sammen med andre folkeslag ved Moskoviens grænse i militært organiserede, frie fællesskaber under en valgt leder, en hetman (også kaldet ataman). Som følge af økonomisk og politisk kaos i 1500-tallet. blev kosakkernes livsform nærmest en massebevægelse, og frem til Den Russiske Revolution opstod 11 kosakhære, bl.a. ved Dnjepr, Don, Kuban, Terek og Amur.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kosak kommer via russisk fra tyrkisk kazak 'fri og uafhængig person'. Det er historisk samme ord som folkebetegnelsen kasakh.

Kosakkerne støttede bondeoprør, ledede Ukraines løsrivelse fra Polen og kom efter 1654 til at tjene i zarens kavaleri. De blev sat ind mod oprørsbevægelser og stod for Ruslands erobringer i bl.a. Sibirien og Kaukasus. Til gengæld fik de særrettigheder, fx særstatus i hæren, ret til erobrede jorder, til selvstyre og til forvaltningsopgaver i grænseregionerne.

Under borgerkrigen 1917-1920 kæmpede de fleste kosakker indædt mod bolsjevikkerne. Bevægelsen blev derefter forfulgt og siden forbudt.

I 1989 opstod på ny kosakforbund, der ønskede at genskabe de kulturelle, historiske og militære traditioner. Siden 1992 har kosakkerne krævet at få deres jorder tilbage og få genindført selvstyre og særlige kosakenheder i militæret; nogle af kravene er blevet imødekommet.

De fleste kosakker er russisk-ortodokse og russisksprogede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig