Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Burma - Folkeslag

Oprindelig forfatter MGrav Seneste forfatter Redaktionen

Knap 1/3 af Burmas befolkning skønnes at tilhøre landets etniske mindretal. Da der ikke findes en pålidelig folketælling, er tallene baseret på skøn. Den største gruppe er burmanerne, som udgør ca. 33 mio. Herefter følger (3-4 mio.) shan, et thai-folk, som er kulturelt relateret til Thailands majoritet. I den nordvestlige del af staten Shan lever palaung, og ved grænsen til Kina og Laos wa-stammerne, der frem til 1970'erne var kendt for at drive hovedjagt. Palaung- og wa-befolkningerne skønnes at være 1-2 mio. I området lever desuden tuangthu-folket (pa-o), som anses for at være relateret til karenerne. Shanbefolkning findes desuden i Kachinstaten, hvor kachin (1 mio.) er den dominerende etniske gruppe.

På grænsen til Indien lever naga-folket, og langs grænsen til Thailand karenerne. Kayah og en række mindre grupper lever i Kayahstaten, og sgaw og pwo langs floden Salween og i Tenasserim. Mange karener findes desuden ved Irrawaddydeltaet fra Bassein til Rangoon. Karenerne inkl. pa-o tæller ca. 4 mio. Mon (1,3 mio.) er især bosat i Tenasserim.

Stater, regioner og unionsterritorier
indbyggere (mio.)areal (km2)etniske grupper
stater
Kachin1,289000kachin (jinghpaw, maru, lashi, atsi, nung, lisu), shan
Shan4,6156000shan, palaung, wa, lahu, akha, pa-o, kachin, padaung, danu, intha
Kayah0,311700kayah, geba, padaung, bre, manu, paku, yintale
Chin0,536000chin
Arakan2,636800rakhine (arakanesere), rohingya
Karen1,430400pwo, sgaw (karener)
Mon2,312300mon, karener, burmanere
regioner
Sagaing5,194600burmanere, shan, kachin, naga
Mandalay6,237000burmanere, kinesere
Magwe4,344800burmanere
Pegu4,839400burmanere, karener, mon
Rangoon5,310200burmanere, karener
Irrawaddy6,435100burmanere, karener
Tenasserim1,243300burmanere, dawei, mon, karener
unionsterritorier
Naypyidaw Union Territory0,92724embedsværk, politikere og ledere fra hele landet

I vest lever arakaneserne (rakhine) og chin, begge 2 mio. Disse store etniske kategorier rummer dog en lang række undergrupper med lokale kulturelle identiteter. Blandt karener og kachin er omkring 10-15% kristne, mens flertallet af mindretallene er buddhister og animister.

Annonce

Efter 2. Verdenskrig troede mange af mindretallene, at briterne ville arbejde for oprettelsen af selvstændige etniske stater. Efter uafhængigheden i 1948 var især de kristne karener og kachin skuffede over at blive svigtet af briterne, som de loyalt havde støttet under krigen mod Japan, modsat burmanerne, der indledningsvis støttede japanerne. På den baggrund udbrød en række oprør, først karenerne i 1948, dernæst kachin i 1961 og siden andre etniske befolkningsgrupper. Efter en kinesisk støttet militær indsats blev de fleste grupper siden 1993 blevet tvunget til at slutte våbenhvile med regimet. Efter valget i 2010 udbrød nye uroligheder mellem karener og kachin.

Militærstyret hævder, at der findes 135 etniske grupper, og afviser de store etniske kategorier som en kolonial konstruktion. Regimet vil give lokal autonomi til nogle af de 135 "nationale racer", som de kaldes.

Til det brogede etniske mønster bidrager også efterkommere af en betydelig befolkning, som den engelske kolonimagt importerede til embedsvæk og arbejdere. Heraf findes endnu ca. 100.000 indere og ca. 400.000 kinesere. Desuden findes 500.000-800.000 muslimer, rohingyaer, med rødder i Bangladesh. De fleste lever i Arakanstaten (Rakhinestaten). Siden 2012 har militante buddhister med munke i spidsen i stigende grad forfulgt og forsøgt at udstøde rohingyaerne og siden også andre muslimer. Rohingyaerne og 500.000 inderne blev landsforvist i 1962. Inderne flyttede til Indien, mens rohingyaerne ikke kunne finde land eller statsborgerskab andetsteds.

Læs mere om Burma.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Gravers: Burma - Folkeslag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128966