Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tuareger

Oprindelige forfattere JaOv og K-GP Seneste forfatter Redaktionen

tuareger, (af arab. Tawāriq 'folk fra Targa', det berberiske navn for byen Fezzan i SV-Libyen; selv kalder de sig Imazheghän eller Imushagh), berberfolk i Vestsahara, Algeriet, Mali, Niger og Burkina Faso. Deres antal er usikkert, men er antagelig ca. 1 mio. Tidligere levede de som kamelnomader, og hovederhvervet var handel på tværs af Sahara. Mange tuareger måtte i slutningen af 1900-t. pga. bl.a. tørkekatastrofer opgive denne livsform og søge sydpå til Sahel og savanneområderne. Hovedparten er muslimer, men deres tro er stadig iblandet førislamiske elementer. Deres samfund var traditionelt opdelt i adelige og vasaller, og nedstamning fulgte moderlinjen. Den typiske mandsdragt er af indigofarvet bomuld og inkluderer ansigtsslør, hvorfor mændene også kaldes de blå mænd. Den danske antropolog Johannes Nicolaisen har ydet væsentlige bidrag til udforskningen af folket.

Sprog

Tuaregisk eller tamasheq er et berberisk sprog opdelt i ca. syv hoveddialekter. Forskellene imellem dialekterne er små på trods af det store område, hvor de tales. Tuaregisk, der er nationalsprog i Niger, Mali og Burkina-Faso, skrives med det libyske alfabet tifinagh samt fra 1966 også med det latinske. Sproget har i forhold til andre berbersprog mange arkaiske træk, fx er de to korte vokaler [ə] og [a] bevaret som selvstændige fonemer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Ovesen, Karl-G. Prasse: tuareger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174958