Pygmæer, inden for antropologien forskellige folkegrupper i Asien og Afrika, for hvilke det gælder, at de er lave af vækst, dvs. med en gennemsnitshøjde for mænd på ca. 143-155 cm og ca. 136-144 cm for kvinder. Betegnelsen er oprindelig hentet fra mytologien. De asiatiske pygmæer kaldes negrito og bor bl.a. på Filippinerne og Ny Guinea.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pygmæ kommer af græsk pygmaios 'på størrelse med en knytnæve', af pygme 'knytnæve, afstanden fra albuen til knoerne'.

De afrikanske pygmægrupper bebor urskovsområderne i Centralafrika; deres antal beregnes til mellem 100.000 og 150.000. De lever af indsamling og jagt, men er i nogen grad afhængige af omkringboende bantufolk mht. metalredskaber og jordbrugsprodukter. De inddeles i tre hovedgrupper: Den vestlige gruppe (aka, binga) findes i grænseområdet mellem Cameroun, Congo (Brazzaville) og Den Centralafrikanske Republik samt i Gabon, den østlige gruppe (mbuti) lever i Ituriskoven i den nordøstlige del af Den Demokratiske Republik Congo, og den centrale gruppe (twa) i den centrale del af Den Demokratiske Republik Congo samt i Rwanda og Burundi.

Musik

De afrikanske pygmæers musik er påfaldende pga. den ordløse jodlen, som foregår i et komplekst og tæt flerstemmigt mønster i faldende løb. De forskellige mønstre gentages og varieres i krydsende eller parallelle stemmebevægelser, og der gives plads for individuel improvisation. Musikken er vokal med en særegen klang, men enkle fløjter og slagtøjsinstrumenter anvendes. Ofte fortolkes det musikalske system som et billede på de kollektive strukturer i visse pygmæsamfund. Musikkens karakteristiske lyd og dens ideologiske overtoner har fundet anvendelse i jazz og rock og er et yndet sampleremne.

Mytologi

I græsk og romersk mytologi var pygmæerne et dværgfolk, der hørte til i Afrika, Skythien eller Indien. De var kendt for deres årlige kampe med traner, som hærgede deres agerjord. Pygmæerne er i kunsten fra ca. 570 f.Kr. afbildet som små, sorte mennesker, fx på Françoisvasen, oftest i slagsmål med tranerne, men også i et mislykket forsøg på som lilleputter at angribe Herakles. I hellenistisk kunst var de et populært motiv i mosaikker og på vægmalerier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig