Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

oromo

Oprindelige forfattere JaOv og K-GP Seneste forfatter Redaktionen

oromo, tidl. galla, kushitisk folk i Etiopien og tilgrænsende dele af Kenya og Somalia; antal ca. 30 mio. I Etiopien udgør de ca. 30% af befolkningen. De lever hovedsagelig af kvægavl kombineret med jordbrug. Deres traditionelle sociale organisation byggede på et kompliceret aldersklassesystem, gada.

Sprog

Oromo tales i flere ret ensartede dialekter i det sydlige Etiopien, hvor det er nationalsprog ved siden af amharisk, samt i Kenya og Somalia. Som det største kushitiske sprog er det samtidig et af Afrikas største sprog efter bl.a. arabisk, swahili og hausa. Oromo, der er et tonesprog, skrives dels med det etiopiske alfabet, dels med det latinske, hvilket oromofolket selv foretrækker. Sproget har bevaret færre arkaiske træk end kystsprogene afar-saho og somali.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Ovesen, Karl-G. Prasse: oromo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=136552