Malinke er et folk i Mali, Senegal, Guinea-Bissau, Guinea og Elfenbenskysten, som i 1200-tallet dannede Maliriget. Det anslåede antal er ca. 12 millioner personer (2015).

Faktaboks

Også kendt som

mandingo, mandinka eller mande

Samfundet består af tre klasser: frie bønder, håndværkere og "slaver". Håndværkerklassen omfatter bl.a. skjaldene, griots, som er knyttede til ledende familier af frie bønder, og som har stor betydning som forvaltere af familiernes genealogier og folkets mundtlige traditioner. Islams indflydelse på malinkekulturen har været betydelig siden Malirigets tid og i dag er ca. 99 procent muslimer, mens resten har bibeholdt deres traditionelle afrikanske religion. Malinke betegner tillige det største af de nordlige mandesprog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig