Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

khoikhoi

Oprindelig forfatter AKras Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/14874/=ud_a_345764.mp3?revision=2

khoikhoi, hottentotter, betegnelse på del af en oprindelig befolkningsgruppe, der levede i det sydlige Afrika som kvægfolk, kystfiskere og samlere, og som stort set er udryddet eller assimileret i dag. Antropologer opdelte dem i to grupper, der beskrev hottentotter som fastboende eller nomadiske kvægavlere og buskmænd som jægere og samlere, og gav dem fællesbetegnelsen khoisan. I dag anses en kategorisering i sproglige hovedgrupper for mere korrekt. I 1990'erne anvendes khoekhoe om efterkommere bosat i området ved Cape Town i Sydafrika og khoekhoegowab om de ca. 175.000 nama/damara i Namibia. Se også buskmænd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arthur Krasilnikoff: khoikhoi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105929