Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

igbo

Oprindelige forfattere CKH, Kastf, MWiv og RTE Seneste forfatter Redaktionen

igbo, ibo, folk i det sydøstlige Nigeria, som omfatter ca. 30 mio. mennesker. Igbo ernærer sig hovedsagelig ved dyrkning af bl.a. yams, kassava, taro og oliepalme suppleret med handel og lønarbejde i byerne. Den autonome landsby og kongedømmet er de vigtigste politiske enheder, og den politiske autoritet er fordelt mellem patrilineære slægtsgrupper, aldersklasser, hemmelige selskaber, forskellige religiøse embeder o.a. Til forskel fra Nigerias to andre store befolkningsgrupper, hausa og fulani, som er muslimer, er mange igboer kristne. Dele af den traditionelle religion udøves dog stadig.

Sprog

Igbo eller ibo er et benue-kongo-sprog, der tilhører den niger-kordofanske sprogæt. Det er et af Nigerias nationalsprog, officielt sprog i det sydøstlige Nigeria og tillige et vigtigt handelssprog. Igbo, der skrives med det latinske alfabet, har haft skriftsprog siden midten af 1800-t.

Historie

Før 1900-t. opfattede igboerne sig ikke som ét folk, men levede i indbyrdes uafhængige lokale samfund. Igboerne var involveret i den atlantiske slavehandel fra 1600-t. og senere i handelen med palmeolie. I begyndelsen af 1900-t. blev de besejret af briterne; deres område blev indlemmet i kolonien Nigeria, men igboerne modsatte sig længe kolonistyret. Mange igboer har fået en vestlig uddannelse, hvilket sammen med store olieforekomster i deres område har bidraget til at gøre dem til en af Nigerias fremtrædende etniske grupper. Biafrakrigen (1967-70) blev udløst, da igboerne løsrev sig fra Nigeria og dannede republikken Biafra.

Annonce

Kunst

Den decentraliserede samfundsstruktur har skabt en stor variation i stilarterne inden for igbos skulpturer og masker af træ. De tidligste skulpturer er støbt i bronze (cire perdue), muligvis omkring år 900, og er således nogle af de ældste i Afrika syd for Sahara. De adskiller sig stærkt fra naboområdernes kunst fra Ife og Benin og er karakteriseret ved et fint og sart filigranlignende støbearbejde, lagt som ornamenter på bronzekar, der kan have konkylie- eller kalabasform og er formet med små bronzeinsekter. Dette formsprog er atypisk for afrikansk kunst og er muligvis opstået under inspiration fra arabisk kunst via handelen over Sahara.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Kordt Højbjerg, Niels Kastfelt, Mette Wivel, Rolf Theil: igbo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96142