Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hausa

Oprindelige forfattere CKH og RTE Seneste forfatter Redaktionen

hausa, vestafrikansk folk hovedsagelig bosat i det nordlige Nigeria og østlige Niger. Hausa, som udgør over 35 mio. mennesker, ernærer sig primært ved agerbrug og handel. Samfundet er patrilineært og stærkt hierarkisk opbygget. Islam vandt indpas fra 1300-t. og blev yderligere fremmet i 1800-t., efter at fulanifolket (se fulani) under ledelse af Usman dan Fodio havde ført hellig krig, jihad, mod hausa og erobret området. Fulanilederne er med tiden blevet en integreret del af hausakulturen uden dog helt at have mistet deres oprindelige identitet.

Hausastaterne

Det traditionelle hausaterritorium, der strækker sig fra Tchadsøen i øst til Nigerfloden i vest, lå centralt placeret på ruterne for transsahara-handelen, og i 1000- og 1100-t. dannedes en række kommercielle centre, som efterhånden udviklede sig til magtfulde kosmopolitiske bystater. De syv oprindelige hausastater, Kano, Katsina, Rano, Zaria, Biram, Daura og Gobir, og senere også en række satellitstater var fra 1300-t., da islam vandt indpas, ofte forbundne gennem løse alliancer, men havde ingen central ledelse. Efter Usman dan Fodios erobring af hausastaterne i begyndelsen af 1800-t. blev de som emirater underlagt Sokotokalifatet.

Sprog

Hausa tales af ca. 35 mio. i det nordlige Nigeria, hvor det er officielt sprog; desuden i Niger og i tilgrænsende områder, bl.a. Cameroun, Tchad og Togo. Hertil kommer ca. 20 mio., der taler hausa som andetsprog. Hausa, som også er meget udbredt som handelssprog, er modersmål for flere mennesker end noget andet sprog i Afrika syd for Sahara.

Annonce

Sproget tilhører den tchadiske sprogfamilie inden for den hamito-semitiske sprogæt og har en lang litterær tradition i det arabiske alfabet ajami, der i dag mest bruges i den islamiske litteratur, mens det latinske alfabet bookoo bruges i skole, administration, presse og i skønlitteraturen. Der skelnes mellem de østlige dialekter, kano, og de vestlige, sokoto. Skriftsproget bygger på dialekten i Kano, den største by i det nordlige Nigeria. Ortografien er forskellig i Nigeria og i Niger. Sprogakademiet, Hausa Language Board, oprettet i Nordnigeria i 1955, har som sin vigtigste opgave enten at standardisere skrivemåden af de mange låneord fra bl.a. arabisk og engelsk eller erstatte dem med hausaord.

Hausa er et tonesprog. Substantiver har to grammatiske køn, hankøn og hunkøn, og flertalsdannelsen er kompliceret, fx akwiyaa 'ged', flertal awaakii, og sulee 'shilling', flertal suluulukaa. Verber bøjes med flere sæt dobbeltpræfikser, delvis sammensmeltede, idet det ene præfiks betegner person, køn og tal og det andet aspekt og modus.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Kordt Højbjerg, Rolf Theil: hausa i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89412