Dinka er det største folkeslag i Sydsudan med et antal på ca. 5 millioner. De taler et nilotisk sprog af samme navn.

Faktaboks

Etymologi

Navnet betyder 'folk' på sproget dinka.

Også kendt som

jieng

Dinkaerne har en patrilineær slægtskabsorganisation. De lever som halvnomader og kvægavlere i mange selvstændige grupper på mellem 1000 og 30.000 personer. Disse grupper er opdelt i mindre, relativt autonome politiske enheder. Borgerkrigen i Sudan i 1980'erne og 1990'erne ramte dinkaerne hårdt og tvang mange af dem til at leve som flygtninge.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig