Lapin lääni, (sv. Lapplands län), Finlands nordligste og største len; 98.947 km2, 184.390 indb. (2007). Lenshovedstad Rovaniemi; andre byer er Kemi, Kemijärvi og Tornio (sv. Torneå). Området er tyndtbefolket, resursefattigt og økonomisk tilbagestående. Lenet udgøres af 21 kommuner. Landbrugskoloniseringen skete først efter 1800, og så sent som i 1950'erne flerdobledes småbrugenes antal; nu er erhvervet stærkt på retur. Der produceres overvejende mejeriprodukter og bær. Langs med elven Kemijoki foregår tømmer- og elproduktion. Ca. 3000 til dels renavlende samer bebor lenets nordlige dele; de og den øvrige lokalbefolkning har en traditionel ret til at krydse grænserne til Norge og Sverige uden formaliteter. De få industrier, et stålværk i Tornio og en stærkt reduceret træ- og papirindustri langs Kemijoki, er udtryk for en skrantende statslig egnsudviklingspolitik, og lenets udviklingsperspektiv ligger overvejende i turisterhvervet og udvidet minedrift.
Lapin lääni
Lapin lääni.
Naturgeografi
Størstedelen af området optages af et gletschereroderet plateau i 200-300 m højde. Mod NØ udfyldes et bassin af den store sø Inarijärvi (sv. Enare träsk), Lapplands største og Finlands 3. største, med afløb til Barentshavet; mod NV nås Den Skandinaviske Fjeldkæde med højder over 1000 m. Klimaet er kontinentalt med snedække i mere end seks måneder; permafrostfænomener forekommer. Størstedelen af området ligger nord for polarcirklen. De vidtstrakte fyrreskove vokser langsomt, og fældning kan skabe jorderosion.
Historie
Denne del af Lappland har været befolket siden stenalderen. En kolonisering af finner sydfra begyndte i 1600-t., men den nordlige del af lenet blev dog først knyttet til Finland i 1809, da grænsen til Sverige på russisk forlangende blev forskudt mod nord og vest til elvene Torne og Muonio. Efter Freden i Dorpat i 1920 fik Finland Petsamokorridoren og den isfri havn Liinahamari ud til Barentshavet fra Sovjetunionen. I 1944 måtte Finland dog atter afstå korridoren til Sovjetunionen. Bebyggelsen og vejnettet led derefter store skader under tyskernes tilbagetrækning, men blev hurtigt genetableret. Ved Freden i Paris i 1947 blev Finland yderligere tvunget til at sælge et 176 km2 område øst for Inarijärvi ved Pasvikelven med dæmningen ved Niskakoski og vandkraftværket i Jäniskoski som en del af landets store krigsskadeserstatning til Sovjetunionen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.