Kauniainen, sv. Grankulla, forstad til Helsinki; den mindste af hovedstadsregionens fire kommuner, 15 km vest for Helsinki og nu helt omsluttet af Espoo storkommune; 8457 indb. (2006). Efter anlæg af jernbanen til Turku (Åbo) 1903 blev Grankulla en eksklusiv og i begyndelsen rent svensksproget villaby. Trods en del etagebyggeri efter 1960 er karakteren af villaby bevaret, men med befolkningstilvæksten faldt de svensksprogedes andel til nu under 40% (2006).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.