Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helsinki - historie

Oprindelig forfatter Lind Seneste forfatter Redaktionen

Gustav 1. Vasa. Det store Sverige var lykkeligt under din regering står der på dette maleri af Gustav Vasa. Sandheden var en lidt anden. Kongen lagde grunden til stormagtstidens Sverige, men den voldsomme og disharmoniske konge skaffede sig mange fjender, og hans regeringstid var præget af uro og gentagne oprør. Kopi af maleri fra 1542, tilskrevet Jacob Binck; Uppsala universitet.

Gustav 1. Vasa. Det store Sverige var lykkeligt under din regering står der på dette maleri af Gustav Vasa. Sandheden var en lidt anden. Kongen lagde grunden til stormagtstidens Sverige, men den voldsomme og disharmoniske konge skaffede sig mange fjender, og hans regeringstid var præget af uro og gentagne oprør. Kopi af maleri fra 1542, tilskrevet Jacob Binck; Uppsala universitet.

Helsinki blev grundlagt af Gustav 1. Vasa i 1550. Selvom byen i 1640 flyttedes fra åmundingen (nuv. Gammelstaden) til sit nuværende centrum, fik den først nyt liv, da man fra 1748 i skærgården udenfor begyndte at anlægge søbefæstningen Sveaborg; den skulle gøre byen til udgangspunkt for en svensk generobring, hvis Finland som i 1713-21 og 1742-43 atter udsattes for russisk besættelse. Da det blev aktuelt i 1809, blev borgen dog overgivet uden kamp, hvilket sikrede russernes erobring af landet.

Fæstningens bemanding oversteg længe selve byens indbyggertal. En egentlig vækst begyndte således først for alvor, da den russiske kejser, Aleksander 1., i 1812 af strategiske hensyn og for at svække båndet til Sverige besluttede at flytte den finske hovedstad fra Åbo til Helsingfors; da universitetet efter Åbos brand i 1827 også flyttedes hertil, blev byen tillige landets intellektuelle centrum. Med et edikt på svensk ophøjede Aleksander 1. Helsingfors til landets hovedstad, dateret 2. april 1812. Byens nye status kom til udtryk i det imperiale universitets- og administrationscentrum omkring Senatstorget. Udviklingen afspejlede sig klart i indbyggerantallet, der voksede fra ca. 3500 i 1810 til ca. 19.500 i 1850. Da jernbanen anlagdes i 1862, fik byen også hurtigt position som landets økonomiske centrum, og havnen fik den betydning, der tidligere var tiltænkt den.

Det svenske sprog var endnu på den tid fremherskende, især inden for den embedsmandsdominerede overklasse, mens der blandt de handlende, specielt inden for storkøbmandsstanden, fandtes mange russere. Den industrielle vækst skabte imidlertid grundlag for en voksende arbejderklasse, der hovedsagelig indvandrede fra finsktalende områder; siden 1890'erne har byen haft en finsktalende majoritet.

Annonce

Under 1. Verdenskrig og de russiske revolutioner i 1917 radikaliseredes byens arbejdere som følge af akut fødevaremangel og påvirkning fra de mange revolutionære russiske soldater på Sveaborg. Men efter kaos og borgerkrig kunne Helsinki i 1918 endelig spille sin nye rolle som hovedstad i et selvstændigt Finland.

Siden 1900 er byens vækst accelereret kraftigt. I 1946 blev en række omliggende områder inkorporeret, og i 1970 oprettedes et samarbejdsorgan til koordinering af en række fælles funktioner i hele hovedstadsregionen.

Såvel fortsat indvandring som fald i det svensktalende befolkningstal har truet de svensktalendes position. For at sikre den svenske minoritets sproglige rettigheder er Helsinkis status som tosproget by fastlagt i den finske sproglov.

Læs mere om Helsinki.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Howard Lind: Helsinki - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90361