Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Selvstændighedsdagen

Oprindelig forfatter Fennoscandia Seneste forfatter Redaktionen

Præsidentens sekretariat den 6. december. Her flages på Selvstændighedsdagen, som er en af Finlands flagdage.

Præsidentens sekretariat den 6. december. Her flages på Selvstændighedsdagen, som er en af Finlands flagdage.

Selvstændighedsdagen, 6. december, Finlands selvstændighedsdag og hermed landets nationaldag. Desuden er det i Finland navnedag i den finsksprogede kalender for Niilo, Niko, Nikolai, Niklas, i den svensksprogede for Nils og Niklas, i den ortodokse kalender for Nikolai, Niko og Niilo samt i den samisksprogede kalender for Niilas, Nigá, Nibá, Nigo, Nihkke, Nihkko, Nilá, Nilsa og Nillá.

Historisk baggrund

Natten mellem den 7. og 8.11.1917 havde bolsjevikkerne erobret magten i Rusland, hvorfor politikerne i det autonome Finland anså det for bedst at løsrive sig fra Rusland. Den 27.11. udnævntes et borgerligt senat (i Finland ensbetydende med regering), og Senatets formand, P.E. Svinhufvud, fremsatte selvstændighedserklæringen til Landdagen 4.12.1917, som den efterfølgende godkendte 6.12.1917 med stemmerne 100 for og 88 imod.

Selvstændigheden fra Rusland anerkendtes i forbindelse med Svinhufvuds besøg hos Lenin i Sankt Petersborg 31.12.1917 af Sovjet-Ruslands Folkekommissærernes Råd med beslutning nr. 101 underskrevet af V.I. Lenin, Josef Stalin og Lev Trotskij samme dag, efterfulgt af de tre nordiske lande og Frankrig og Tyskland i januar 1918. Anerkendelse fra Storbritannien og USA fulgte først et år senere efter afslutningen af 1. Verdenskrig.

Annonce

Festligholdelse af dagen

Selvstændighedsdagen har været fejret siden 1919 efter afslutningen af Den Finske Borgerkrig og har siden 1937 været fest- og fridag ved lov. Dagen er desuden flagdag, trods mørkets frembrud undtagelsesvist til kl. 20, og har ført flere traditioner med sig. Siden 1927 tændes der traditionelt to blåhvide stearinlys i vinduerne i private hjem, og siden 1957 hejses flaget kl. 9 på Observatorieberget i Helsinki, mens der er radio- og tv-transmitteret økumenisk festgudstjeneste i domkirken med deltagelse af regeringen og landets nulevende præsidentpar og kransenedlæggelse ved heltegrave landet over samt én landsdækkende og flere lokale militærparader. Dagen er også officiel anledning til uddeling af 4000-5000 fortjenstmedaljer og militære forfremmelser.

Desuden afholdes der taffel på præsidentpaladset med deltagelse af 1600-2100 indbudte gæster, inkl. det diplomatiske korps, Rigsdagens medlemmer, Finlands europaparlamentarikere og EU-kommisær samt landets tidligere præsidentpar. Festen transmitteres direkte i finsk radio og fjernsyn samt på internettet med over 2 mio. seere. Traditionen opstod, da præsident K. J. Ståhlbergs datter, Aino, indbød 150 personer til kaffe og flødekager i 1919 og har senere udviklet sig til en større festmiddag med egnsretter fra hele landet, dans og levende orkestre. Først i 1932 med ophævelsen af forbudsloven er der serveret alkohol ved festerne, bortset fra 1937-39 under præsident Kyösti Kallio, som var afholdsmand. Landets forskellige præsidentfruer har gennem tiderne sat deres præg på traditionerne, bl.a. med Ellen Svinhufvuds kage og skeformede småskager, som stadig serveres, mens lagkagerne og smørebrødslagkagerne er fra Signe Relanders tid (1925-30), og Alli Paasikivi indførte den berømte punchebolle, hvis hemmelige opskrift siden er gået i arv. I de senere år har også nye præsidenter sat deres eget præg på festen, bl.a. med musikvalg som Martti Ahtisaaris jazz i Den Gule Salon.

Ved taflet i 1977 deltog desuden prins Henrik, kronprins Harald, prins Bertil, den amerikanske vicepræsidentfrue, Joan Mondale, samt den sovjetiske premierminister Aleksej Kosygin på invitation af præsident Urho Kekkonen, som var vært i årene 1956-81.

I 2009 var der af sikkerhedmæssige grunde indført en id-chip indlagt i indbyddelseskortet, og præsidentgardens musikkorps' combo spillede bl.a. "Blame it on the Boogie" af Jackson Five. Hovedtemaet i det, der blev serveret, var mærkeåret 1809 og Vinterkrigen.

I 2012 indbød præsident Sauli Niinistö 1800 gæster til taflet under temaet "Finske gerninger og finsk arbejde", bl.a. deltog 50 krigsveteraner, herunder den sidstlevende Ridder af Mannerheimkorset, kaptajn Tuomas Gerdt.

Festligholdelse under 2. Verdenskrig

6.12.1939 havde Vinterkrigen kun varet 6 dage og kostet de første finske ofre ved fronten på Det Karelsk Næs, mens Statsrådets palæ stod tomt, og præsident Kyösti Kallio kun opholdt sig i Præsidentpaladset om dagen af frygt for luftbombardementer. Der rådede næppe feststemning i landet, så taflet var aflyst.

4.12. havde russerne indsat den såkaldte Terijoki-regering under O.V. Kuusinen; samtidigt havde de russiske nyhedsbureauer bevidst spredt et rygte om, at Finlands regering var flygtet til et ukendt sted, selvom den i virkeligheden blot var forflyttet til Kauhajoki den 1.12. Den nyudnævnte socialdemokratiske udenrigsminister Väinö Tanner og statsminister Risto Ryti besluttede derfor alligevel i hast at arrangere en modtagelse for at vise verden, at rygterne ikke var sande.

Selvstændighedsdagsmodtagelsen afholdtes i mindre omfang og uden dans i festsalen på Hotel Kämp på Esplanaden, hvortil der var inviteret et større udenlandsk presse- og diplomatkorps. Alle var af hensyn til omstændighederne inviteret til at komme i hverdagstøj. Statsrådets informationscentral, der var oprettet i samme hotel, blev i forvejen frekventeret dagligt af 50 udenlandske journalister, som befandt sig i landet for at rapportere fra Vinterkrigen. Desuden deltog regeringen og præsident Kallio, som dog ikke holdt nogen festtale. Regeringsmedlemmerne blev fotograferet flittigt, og billeder af et par smilende Tanner og Ryti spredtes verden over, mens den amerikanske presse interviewede minister uden portefølje, J.K. Paasikivi, midt i sin kagespisning.

Ellers fejredes dagen ikke, da regeringen havde gjort dagen til arbejdsdag som følge af krigsanstrengelserne, og landet over var der forsamlingsforbud, men folk trodsede mørklægningen og tændte stearinlys i vinduerne.

Taflet på præsidentpaladset vendte først tilbage efter krigenes afslutning i 1946.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Axelsen: Selvstændighedsdagen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=246601